Køkkentjans

Torsdag startede lidt tummelumsk. Sov for længe – syntes jeg – så turbo på og igang med fødselsdagsindkøb og kokkerering til Inge.

Jeg nyder det. Selve processen med at lave mad fra bunden. Livsbekræftende på en måde.

Bordet der skal dækkes, selvom det selvfølgeligt er vovet at vælge farven på dugene for værtinden.
Midtvejs i madlavningen kommer Bumlekatten flyvende ind med en uskyldig lille sangfugl i munden. Vældigt stolt af sig selv og ganske overrasket over at jeg ikke delte hendes begejstring. Jagtevnerne skulle demonstreres, hvorpå den lille bevingede stak af og gemte sig under brændeovnen. Jeg prøver at lade være at tænke på hvor længe eller kort tid staklen mon overlevede derunder. Katten var dog synligt ærgelig og måtte herefter nøjes med sin IKEA-mus.
Salat må der til….især, næsten, på denne hvide årstid hvor der mangler farver og vitaminer. Sammen med et godt brød kan det for min skyld godt være et måltid i sig selv.

Gæsterne var vist godt tilfreds og ikke mindst var fødselsdagsbarnet tilfreds og så er JEG glad. Og brødet er faktisk bestilt til en dag i næste uge af een af gæsterne. Ikke så dårligt.

Reklamer