Komfort !!

Da denne hersens vinter tilsyneladende bare bliver ved og ved og mine ellers nydelige Caterpillar støvler er ved at bære præg af salt, sne, sjap og mere salt….har jeg taget konsekvensen og købt sådan et par:

De er hverken kønne, fikse eller smarte. Men de var rare at stikke fusserne i og jeg ser frem til at kunne gå rundt med tørre varme fødder fremover. Så nu kan vinteren for min skyld godt blive ved lidt endnu.
Oven i købet er det nu blevet sådan at jeg ikke nødvendigvis gider tage rigtigt tøj på herhjemme hvis nogen dukker op til kaffe. Faldt nemlig over et dejligt nattøjsudsalg. Altid rart at smide det der ud der alligevel har mistet både kulør og facon.
Og nåeh ja….alt papirarbejdet til a-kassen er også overstået. Dyyyyyyykti’ pige:))
Reklamer

5 meninger om “Komfort !!

  1. Madame…….de er meget meget lækre at have på. Og meget meget varme. Jeg var nemlig også blevet træt af kolde våde tæer. Og jeg vil altså bare ud hver dag, uanset vejr :))Kenni……Jeg har været en tur oppe i byen og tilbage igen i de nye støvler idag. Og der bliver altså ikke noget bøvl med at gå dem til, men når du havde et par i forvejen ville jo også være tosset at bruge penge på nye. De skulle jo kunne holde i rigtitg mange år (sagde manden i "Lystfiskerhjørnet") !!! :))

  2. Vi har tænkte nogle af de samme tanker, men jeg nøjes med at give mine en kærlig hånd. For jeg orkede ikke, at skulle bruge resten af vinteren på, at skulle gå dem til, så fødderne var glade for dem.

  3. Jeg synes, dine støvler ser skønne ud til det vejr, vi har nu! Jeg kom hjem med iskolde tæer efter en lang travetur, og det er da for dumt 🙂

Der er lukket for kommentarer.