IT og andet krams

Jeg og min daværende mand købte vores første personal computer i 1995.
Den kunne ikke en dyt, og man skal henvende sig til min ældste for at få de tekniske specifikationer, sådan noget går jeg nemlig ikke og gemmer i hjernens i forvejen noget trængte områder.

Skærmen var latterligt lille men fyldte alligevel et halvt skrivebord.

Vi havde, naturligvis, et 56k modem, så internettiden var ret begrænset. Vi var jo ikke ligefrem rige!!
Iøvrigt kendte vi INGEN vi kunne sende emails til, selvom det kom jo hurtigt.

Min ældste kan stadigt hulke af grin når han husker HVOR svært jeg havde ved at lære at bruge musen rigtigt, *rødme rødme*….jeg fik nemlig løftet den fra underlaget og så var der jo lissom ikke rigtigt forbindelse.

Jeg havde arbejdet ved computer i årevis inden, men mere som avancerede skrivemaskiner med word perfect – dødsmart!! -, og alt det der særlige sådan en maskine havde af muligheder havde jeg sådan set ikke interesseret mig synderligt for. Men det skulle jeg komme til !!!!!

Men den her familiecomputer, blev skam brugt flittigt. Der blev skrevet lektier, opgaver, arbejdsrelaterede papirer, jeg brugte den da jeg skulle tage mit kørekort, og så blev der spillet spil i stor stil. 7’erkabalen ER altså genial til at lære at bruge en mus.

Styresystemer har udviklet sig og skiftet i en lind strøm siden, og idag kender jeg INGEN som IKKE har pc hjemme (lige med undtagelse af min far), og ingen af dem jeg kender, vil prioritere hverken pc eller internetadgang væk, uanset hvor fattige vi bliver.

Når jeg selv skal sige det, og der er ikke rigtigt andre til at sige det, hehe, er jeg kommet rimeligt godt efter det her med at bruge en pc. Jeg kunne f.eks ikke drømme om at bestille installation af en evt ny pc, ELLER operatør til at opsætte en IT forbindelse hvis jeg skal flytte. Næeh nej, den slags kan jeg selv. VIL jeg selv.

Så meget større er frustrationen når jeg nu sidder her og går i stå fordi der er helt simple ting, som f.eks en skide head’er jeg ikke kan få til at virke.
Eller når jeg prøver at anvende Anne’s iøvrigt meget fine opskrift, og der så bare står at jeg skal ændre nogle opsætninger i min mail før det her kan virke. Og det vil min mail så ikke lige være med til *skumle skumle skumle*!! Eller også er det min antivirus der ikke vil…hvad ved jeg ??
ELLER når jeg ændrer min blog til 3 kolonner og resultatet er at halvdelen af de blogge jeg læser fast, forsvinder i den tynde blå luft.
Jeg mener, hvor fanden blev de af ????

På den anden side………nu ved jeg hvad søndagen blandt andet skal bruges til….For løses, det SKAL det.
SGU !!!!!!!

Reklamer

3 meninger om “IT og andet krams

  1. @Anne….´Sikkert en god idé med en legeblog….Nu tager jeg om lidt med venner på Louisiana og så må rodet vente. Men jeg fandt da ud af at mit billedredigeringsprogram kan sådan noget med screendump….så stille og roligt kommer det jo alt sammen:))Også god søndag til dig…

  2. Annette jeg ved jo ikke en dyt om det hersens med mailen, men hos mig virkede det…bare 🙂 så du må rode videre.Jeg har i øvrigt lavet mig en ny blog, hvor jeg kan "lege" uden at det så går ud over min "hverdags blog"God søndag.

Der er lukket for kommentarer.