Internetsøgninger

Jeg så kontant her til aften.

Det skubbede til en i forvejen ulmende tanke hos mig, nemlig at slette min facebookprofil.

Inden lavede jeg lige en søgning på mit navn

Jeg lever jo et ret udramatisk liv og har ikke foretaget mig ret meget jeg ikke vil stå ved.
MEN…..

Jeg fandt blandt andet ud af at jeg engang åbenbart OGSÅ har oprettet en netlogprofil !!??!!
Se det forklarede en del underlige mails jeg har modtaget i årenes løb.

Jeg kan overhovedet ikke huske den der netlogting og der gemte sig altså heller ikke long-lost-friends derinde.

Den skulle altså også slettes !!!!!

Nu er det sådan at jeg efterhånden ikke kan huske adgangskoder mere. Og da slet ikke til noget jeg ikke kan huske at jeg skal huske. Det tog så lidt tid og flere mails frem og tilbage, at finde en løsning på.

Nu er både facebook- og netlogprofil slettet, og skulle een eller anden potentiel arbejdsgiver finde på at google mig, vil vekommende finde ud af at jeg engang var medlem af en sejlklub og at jeg engang har skrevet et læserbrev til mit fagblad om pædofili. Og det er helt ok, hvis man spørger mig………………..

Og så lige: tak til Anne for slettehjælp.

Reklamer

Knapt så tjekket

Jeg kan rigtigt godt li’ at min lasagne er sprød på toppen….

DET bliver den, hvis man glemmer den i ovnen….

Meget meget sprød…..faktisk tør og tæt på uspiselig !!!!!!

G-dage

For måneder siden var jeg af den helt faste overbevisning at jeg aldrig aldrig aldrig ville blive nødt til at forholde mig til Tidligere ArbejdsPlads.

Og det var en supergod følelse. Nu skulle jeg aldrig aldrig aldrig mere behøve at føle mig dårligt tilpas på grund af dem. Dejligt !!!!!!!

Men – og der er ofte et men i den slags historier – igår fik jeg så brev fra min a-kasse, som forbrugervenligt og høfligt oplyser mig om at min tidligere arbejdsgivers forpligtelse til at udbetale 3 G-dage ved næste lønudbetaling. Ja altså, JEG skal jo ikke have løn….jo!!! men T AP skal jo have gang i skemaerne til resten af flokken derude.

Jeg gik lige i total defensive mode og valgte at ringe til HR i kommunen. Håbende at de kunne klare den lille detalje.
Der er ingen vej udenom. T AP skal kontaktes !!

Taget i betragtning, at jeg hverken i forbindelse med sygemelding eller andet nogensinde hørte fra T AP udover eet eneste “omsorgsmøde”, bliver det jo lidt spændende at følge med i om det er noget de overhovedet gider beskæftige sig med.
Ja det SKAL de jo, naturligvis, men de SKULLE sådan set også forholde sig til en syg medarbejder, og DET var udenfor deres evner.

Jeg har sendt en mail, har jeg. Og først, når jeg ikke får svar på den, ringer jeg til T AP.
Er nemlig allerhelst helt fri.