G-dage

For måneder siden var jeg af den helt faste overbevisning at jeg aldrig aldrig aldrig ville blive nødt til at forholde mig til Tidligere ArbejdsPlads.

Og det var en supergod følelse. Nu skulle jeg aldrig aldrig aldrig mere behøve at føle mig dårligt tilpas på grund af dem. Dejligt !!!!!!!

Men – og der er ofte et men i den slags historier – igår fik jeg så brev fra min a-kasse, som forbrugervenligt og høfligt oplyser mig om at min tidligere arbejdsgivers forpligtelse til at udbetale 3 G-dage ved næste lønudbetaling. Ja altså, JEG skal jo ikke have løn….jo!!! men T AP skal jo have gang i skemaerne til resten af flokken derude.

Jeg gik lige i total defensive mode og valgte at ringe til HR i kommunen. Håbende at de kunne klare den lille detalje.
Der er ingen vej udenom. T AP skal kontaktes !!

Taget i betragtning, at jeg hverken i forbindelse med sygemelding eller andet nogensinde hørte fra T AP udover eet eneste “omsorgsmøde”, bliver det jo lidt spændende at følge med i om det er noget de overhovedet gider beskæftige sig med.
Ja det SKAL de jo, naturligvis, men de SKULLE sådan set også forholde sig til en syg medarbejder, og DET var udenfor deres evner.

Jeg har sendt en mail, har jeg. Og først, når jeg ikke får svar på den, ringer jeg til T AP.
Er nemlig allerhelst helt fri.

Advertisements

6 meninger om “G-dage

  1. Pyha, jeg aner en gyser bag dine ord, at du har været ude for frygtelige oplevelser – hvor er det dog trist, at du så tvinges til at tale med din tidligere arbejdsgiver. Men jeg håber, du prøver at være iskold og straks lægge det fra dig igen – men jeg ville søreme have svært ved det selv.

  2. Nu kender jeg ikke til din historie, men jeg kender godt følelsen af, at blive konfronteret med en tidligere arbejdsplads, der giver én mental kvalme. Stå på din ret! Lad være med at huske tilbage på det, der nok et sted må have føltes som en ubehageligt nederlag. Det er jo ikke der, du er nu. Du skal da bare ha' dine g-dage. Simple as that.Solidarisk hilsen

Der er lukket for kommentarer.