Hvad posten bragte

Larm og spektakel ved hoveddøren her til morgen. Mit stakkels postbud prøvede at skubbe en pakke igennem som nærmest endte med at sidde fast. Ved fælles hjælp fik vi frigjort bogpakken:

“En dansk bondefamilie emigrerer i 1910 til Sibirien for at etablere en forretning i tilknytning til et danskejet slagteri. Efter en lovende start rammes forretningen af konkurs, og familien rejser dybt forarmet hjem igen.
Dog må de efterlade deres 15-årige søn, poul, på et russisk gods som tjenestedreng, da der ikke er råd til togbilletten. De hjemvendte forældre mister hurtigt kontakten med sønnen.
Da 1. verdenskrig bryder ud, tror familien, at sønnen er død. men han overlever både verdenskrigen, revolutionen og borgerkrigen……..”
fra bagsiden
Bogen er anbefalet af denne blogger , og da jeg endnu ikke er gået galt med hendes anbefalinger, vil jeg glæde mig til at læse den.
Der var også postkort fra Svedskepigen som befinder sig  i sol og varme sammen med sin mor og bonusfar. Hun har holdt aber og reddet elefanter og  det skal blive spændende at høre mere om oplevelserne når hun næste gang lander i Roskilde.
Formiddagen er gået med tvkigning. NY regering. Uhhhhhhhh hadada. Alle andre sendeflader slettes og de nye ministre analyseres på kryds og tværs.
Jeg tvivler stærkt på at rokaden får nogen som helst betydning for mit lille liv. Men hvad ved jeg ??

Erantis’erne er forsvundet under nyfalden sne og jeg orker simpelthen ikke at fotografere mere sne.

Reklamer

3 meninger om “Hvad posten bragte

  1. Det lyder som en læseværdig bog, spændt på at høre om den, når du kommer igang.Ny regering… nåhhh ja for pokker, må hellere lige tjekke et par netaviser.

Der er lukket for kommentarer.