Oldefar dog !!!!!!!!

Muligvis, måske, var min ene tip-oldefar en værre skurk!!!!
Jo, helt alvorligt, for han findes tilsyneladede først i de hellige analer da han gifter sig med min oldemor, som  –  ups  –  lige var kommet til at få et barn forinden. Iøvrigt fuldstændigt lige som alle andre kvinder i direkte linie nedad, først afbrudt af mig der lige akkurat nåede at smutte på Rådhuset med ældste i maven……
Så måske stillede hun ikke så mange kritiske spørgsmål til hans historie.
Godt nok hedder han et fuldstændigt almindeligt navn, Mads Jensen, så der burde dukke mange mange muligheder op der i starten af 1800tallet. Det gør der bare ikke!!!
Heller ikke i Kjöge, hvor han ifølge copuleringsattesten (grin bare, det hed det altså når de blev gift —  he he) skulle komme fra.
Uanset hvad, så ser det ud somom han blev sammen med sin Maren til de døde kort tid efter hinanden.
MEN, Mads, det skal du vide….Jeg giver ikke op og jeg skal nok finde dig eet eller andet sted. Men, Køge altså. Hrmmmfffffffff. Skurk.

rettelse: Undskyld Mads….du er jo min TIP oldefar og ikke oldefar

Reklamer

Yousee

Kl. 11.49 igår lukkede yousee ned i Roskilde. Det er nu 8. eller 9. gang dette sker mens jeg har har været kunde hos Yousee, hvilket er knapt 2 år.
Første opringning til kundeservice efter et par timer forløb således:
Jeg: Hejsa, i er sørme kommet til at slukke for eet eller andet her hvor jeg bor, ved i hvad der sker og hvor længe det kommer til at vare ?
Kundeservice: Øhhhhh, nej men det kan jeg da lige undersøge….hvor bor du??
………..
K.S: Vi har fået en fejlmelding ind, men jeg ved ikke hvad det handler om eller hvor længe det kommer til at vare. Du kan følge med på vores hjemmeside!!!
Jeg: Øhhh nej DET kan jeg jo netop ikke. Jeg kan ikke høre radio, se tv eller gå på nettet.
K.S: Du er også meget velkommen til at ringe igen senere og spørge. Det er sikkert bare en lille ting der ikke varer så længe.

Syvenhalv time senere ringer jeg igen for lissom at høre til udviklingen. En telefonsvarerstemme oplyser at man i postnumrene 2100, 2200 og 4000 ikke har signal!!!! Ved ikke med dem inde i 2100 & 2200, men JEG her 4000 er sådan set godt klar over at ALT er lukket og slukket, så jeg venter tålmodigt på at komme igennem til en person i kunderservice hvor jeg efter udstået ventetid får en pissesur og ubehøvlet ung mand i røret som starter med at spørge om jeg da ikke har hørt den indledende besked????
Efter at have været igennem smøren med at jeg da bare kan tjekke internettet og han da overhovedet ikke kan eller vil (??) oplyse mig om hverken fejl eller forventet varighed, beder jeg om hans navn og vejledning til hvordan jeg kan klage min nød. Nu syns jeg nemlig Yousee er nødt at forholde sig til nogle af deres kunderservicemedarbejdere OG det faktum at Roskilde åbebart skal rammes så ofte af nedbrud og fejl. Her var det så at den unge mand hvæsede til mig at klager KUN kunne sendes via hjemmesiden.
Herefter ringede jeg til en nekendt som jeg ved har en anden internetudbyder og bad ham lige tjekke yousee’s hjemmeside og derefter fortælle mig hvad der var galt.
Eet eller andet sted var et hovedfiberkabel blevet gravet over og man forventede at fejlen var gravet fri, flettet sammen igen og tildækket mellem kl 3 0g 4 om natten.
Tusind tak !!!  Hvor svært var det lige at fortælle i telefonen???
Nu er en standardklageskrivelse så sendt afsted til Yousee via deres hjemmeside, nu kan jeg jo komme på nettet igen, og så forventer jeg (sikkert naivt) een eller anden form for kompensation.

Niels Larsen eller Niels Larsen, måske Niels Larsen eller er det i virkeligheden Niels Larsen

Jeg skal finde tipoldefar Niels Larsen. Jeg har kun nogle ca. årstal at gå efter, men kender sognet så det burde jo være relativt enkelt.

Men ak og ve…..der dukker 4 Niels’er op indenfor en årrække. Men kede sig, DET gør jeg ikke!!!!!!! Og det havde helt sikkert været nemmere hvis mine forfædre havde heddet noget lidt mere eksotisk end Larsen, Madsen, Jensen, Møller og Sørensen.

stamtræ

Imorgen må far interviewes så jeg kan få lidt flere detaljer.

Kirkebøger

Nu skulle/kunne jeg ikke meget andet end at sidde her foran skærmen idag, med maven holdt helt i ro, mens jeg i småbitte slurke har skyllet den leverede cola ned.
Så, inspireret af min historie om min farmor forleden dag, skulle jeg lige se om jeg kunne opsnuse lidt slægt på min mors side.
Det har taget 6½ time OG gennemlæsning af næsten samtlige kirkebøger fra Vejle Amt (det hedder det altså stadig når man søger i kirkebøgerne !!!) mellem 1853 og 1855.
Undervejs har jeg fået mangen en lille film afspillet i hovedet om de præster der har ført disse bøger. Nogle har haft en umarlig fin håndskrift. Andre mellem linierne givet udtryk for holdninger, som een jeg fandt som helt konsekvent havde fremhævet med FED skrift hvis et barn var født udenfor ægteskab. Andre steder har jeg funder skrifttyper som har fået mig til at tænke på om præsetn muuuligvis havde et overforbrug af altervinen.
Ingen af dem har sikkert tænkt på sådan een som mig ville sidde flere generationer senere og læse med.
Det lykkedes at finde Bernadine Marie, som oldemor hed, via en folketælling.
Jeg fandt også et hold tipoldeforældre som tilsyneladende ikke var gift med hinanden, men det vil jeg sikkert forske videre i på et andet tidspunkt, for 6½ times afkodning af kirkebøger er mere end rigeligt til een dag.
Er der nogen af jer derude der gør det i slægtsforskning ????
folketælling Bredsten sogn

Gråt i gråt i gråt i ……….

Øv øv øv.
Er syg. Kvalme. Kuldesitrende. Svedende. Alt smager helt forkert og jeg bevæger mig uhyre stille rundt for ikke at komme til at kaste op.
Ubehaget igår var altså ikke bare et resultat af overspisning lørdag aften.
I denne situation er det både rigtigt dejligt at være helt alene  —  ingen forventninger fra nogen sider. På den anden side er det også rigtigt besværligt, for jeg skal selv afsted hvis der er noget jeg ikke kan leve foruden. Cola, kunne f.eks. være rigtigt godt at have.
På et tidspunkt kører jeg også tør for cigaretter og DET er slet ikke godt.
Dagen vil jeg bruge på at prøve at komme igennem “Og hun takkede guderne”, som jeg synes er umådeligt svær at blive fanget af (sorry Sister, lige den her har altså svært ved at fange mig).
Surdejen arbejder langsomt, så der skal ikke bages.
Strikkes skal der absolut heller ikke, for en seneknude på den ene hånd har efterhånden størrelse som en større valnød.
Dagens lyspunkt er at orkideerne ser ud til at have overlevet. EEn af dem er i alle fald igang med at sætte et nyt blad.
IMG_0451

Søndag minus een time

IMG_0448
For god mad og i særdeleshed for meget god mad, som i masser af oliven, fed ost, diverse tapenader, røgede pølser, brød og rødvin og jeg betaler prisen.
Har derfor, efter indhentning af manglende nattesøvn (jeg sover ikke vildt godt på toilettet), siddet her på min plads godt pakket ind i hyggetæppet og  rodet med siderne på min blog. Det er et meget godt sted at smide mindre relevante ting hen. I mit tilfælde hele musikbiblioteket og mine bagekvababbelser.