ænder, suppe og ciabatta

Niks……jeg har ikke stegt ænder!!!

Men derimod været en tur i Folkeparken med Inge og Hasse for at se lidt på et marathonløb der blev afholdt idag.

Det var ikke det helt store tilløbsstykke på tilskuerfronten, hvad man vel godt kan forstå. For nok er der forårstegn i luften, men det er sandelig stadig koldt at stå stille i længere tid ad gangen.

Udsigten i Folkeparken var idag, som altid, dejlig. Ænderne har fået lidt mere vand at plaske i og solnedgangen fra stuevinduet i Bymarken magisk.

Jeg lavede tomatsuppesuppe til os og fik lov at lege med det nye køkkenvidunder (her og kun her indrømmer jeg gerne at jeg er slemt misundelig) så der blev også lige produceret lidt ciabatteflute og ditto boller. Og ALDRIG har de været bedre. Den kan altså noget den der maskine.

Og så har jeg fået at vide hvem det er jeg skal glæde med en påskehilsen….SÅ spændende…..
Reklamer