Fortsat hjernekvababbelse – suk !!!

Kl. 17.05 ringede min telefon igår.
Det var fru Madsen der lige ville høre hvor langt jeg var ????????????
“Øhhhh, hvad mener du?”
“Ja du kommer da herned, ikk!!!!!!!!!” (med massivt tryk på KOMMER) lød det lettere oprevet fra samme fru Madsen….
Det begyndte at dæmre for mig at jeg sådan set var inviteret til koncert og forud for dette en dejlig middag i det Madsen’ske hjem I SLAGELSE kl 18hundrede.
FUCK FUCK FUCK….jeg er på vej. NU. Med det samme. “
Her var gode dyr rådne, eller gode råd dyre. What ever!!!!
Redningen var lige for. På messenger. Der sad Inge nemlig og fulgte min voksende panik.
“Du kommer bare og tager bilen. Vi skal alligevel ikke bruge den før imorgen engang.”
Lynvask. Skum i håret som måtte finde ud at tørre af sig selv på turen. Make-up i bunden af tasken. HUSK TANDBØRSTEN!!!!!
Og væk var så både mobilos og pung. Nej det var de jo ikke, men jeg kunne hverken se eller tænke af bar panik.
Faktisk lykkedes det at nå til Slagelse, med både mobilos og pung, hvor der blev grinet godt af mig og jeg er ret sikker på at Inge og Hasse også har fået sig et godt grin eller 2 i løbet af aftenen.
Vel indefor døren i det Madsen’ske hjem og efter overstået velkomst fra både 2- og 4benede mødte mit blik  “Lystige Lydia”
21032010133 21032010129
Dejligt navn til en skøn dame. Lydia er lavet af kunstneren Thomas Hoffmann som i den grad arbejder med farver og glæde. Jeg fik ikke spurgt hvor meget Lydia havde kostet familien Madsen, så det kan jeg ikke oplyse noget om.
Efter god mad mad og et glas (eller tre) velfortjent rødvin drog fruen og jeg til koncert med Thomas ButtenSchøn.
Vi to madammer var helt klart blandt de absolut ældste i det lokale, men vi hyggede os og koncerten var en fin oplevelse. Thomas skriver søde finurlige tekster om hjerte og smerte osv….
Aftenen sluttede her hvor vi var unge med de unge nogle timer indtil de gamle måtte ringe efter den yngste Madsen og blive kørt hjem. At vi så liiige skulle sidde og hyggesludre lidt mere med lidt mere vino fino gjorde unægteligt natten temmeligt kort.
Det var derfor superskønt til morgen bare at kunne starte den lille grønne og køre hjem, så kæmpe tak endnu engang for panikredning til Inge & Hasse…..

Reklamer