Kirkebøger

Nu skulle/kunne jeg ikke meget andet end at sidde her foran skærmen idag, med maven holdt helt i ro, mens jeg i småbitte slurke har skyllet den leverede cola ned.
Så, inspireret af min historie om min farmor forleden dag, skulle jeg lige se om jeg kunne opsnuse lidt slægt på min mors side.
Det har taget 6½ time OG gennemlæsning af næsten samtlige kirkebøger fra Vejle Amt (det hedder det altså stadig når man søger i kirkebøgerne !!!) mellem 1853 og 1855.
Undervejs har jeg fået mangen en lille film afspillet i hovedet om de præster der har ført disse bøger. Nogle har haft en umarlig fin håndskrift. Andre mellem linierne givet udtryk for holdninger, som een jeg fandt som helt konsekvent havde fremhævet med FED skrift hvis et barn var født udenfor ægteskab. Andre steder har jeg funder skrifttyper som har fået mig til at tænke på om præsetn muuuligvis havde et overforbrug af altervinen.
Ingen af dem har sikkert tænkt på sådan een som mig ville sidde flere generationer senere og læse med.
Det lykkedes at finde Bernadine Marie, som oldemor hed, via en folketælling.
Jeg fandt også et hold tipoldeforældre som tilsyneladende ikke var gift med hinanden, men det vil jeg sikkert forske videre i på et andet tidspunkt, for 6½ times afkodning af kirkebøger er mere end rigeligt til een dag.
Er der nogen af jer derude der gør det i slægtsforskning ????
folketælling Bredsten sogn

Reklamer

Gråt i gråt i gråt i ……….

Øv øv øv.
Er syg. Kvalme. Kuldesitrende. Svedende. Alt smager helt forkert og jeg bevæger mig uhyre stille rundt for ikke at komme til at kaste op.
Ubehaget igår var altså ikke bare et resultat af overspisning lørdag aften.
I denne situation er det både rigtigt dejligt at være helt alene  —  ingen forventninger fra nogen sider. På den anden side er det også rigtigt besværligt, for jeg skal selv afsted hvis der er noget jeg ikke kan leve foruden. Cola, kunne f.eks. være rigtigt godt at have.
På et tidspunkt kører jeg også tør for cigaretter og DET er slet ikke godt.
Dagen vil jeg bruge på at prøve at komme igennem “Og hun takkede guderne”, som jeg synes er umådeligt svær at blive fanget af (sorry Sister, lige den her har altså svært ved at fange mig).
Surdejen arbejder langsomt, så der skal ikke bages.
Strikkes skal der absolut heller ikke, for en seneknude på den ene hånd har efterhånden størrelse som en større valnød.
Dagens lyspunkt er at orkideerne ser ud til at have overlevet. EEn af dem er i alle fald igang med at sætte et nyt blad.
IMG_0451