Kirkebøger

Nu skulle/kunne jeg ikke meget andet end at sidde her foran skærmen idag, med maven holdt helt i ro, mens jeg i småbitte slurke har skyllet den leverede cola ned.
Så, inspireret af min historie om min farmor forleden dag, skulle jeg lige se om jeg kunne opsnuse lidt slægt på min mors side.
Det har taget 6½ time OG gennemlæsning af næsten samtlige kirkebøger fra Vejle Amt (det hedder det altså stadig når man søger i kirkebøgerne !!!) mellem 1853 og 1855.
Undervejs har jeg fået mangen en lille film afspillet i hovedet om de præster der har ført disse bøger. Nogle har haft en umarlig fin håndskrift. Andre mellem linierne givet udtryk for holdninger, som een jeg fandt som helt konsekvent havde fremhævet med FED skrift hvis et barn var født udenfor ægteskab. Andre steder har jeg funder skrifttyper som har fået mig til at tænke på om præsetn muuuligvis havde et overforbrug af altervinen.
Ingen af dem har sikkert tænkt på sådan een som mig ville sidde flere generationer senere og læse med.
Det lykkedes at finde Bernadine Marie, som oldemor hed, via en folketælling.
Jeg fandt også et hold tipoldeforældre som tilsyneladende ikke var gift med hinanden, men det vil jeg sikkert forske videre i på et andet tidspunkt, for 6½ times afkodning af kirkebøger er mere end rigeligt til een dag.
Er der nogen af jer derude der gør det i slægtsforskning ????
folketælling Bredsten sogn

Reklamer

6 meninger om “Kirkebøger

  1. @Lone…Hvor spændende at læse om. Jeg syns det er rigtigt svært at finde den rigtige når jeg leder og så være sikker på at det faktisk ER den rigtige jeg har fat i. Det er mange mange krydstjekninger der skal til. Og det var ikke alle præset der var lige flinke til at skrive så det kunne læses :-))

  2. Ja det gør jeg, og er bidt af det.Det er altid spændende hvad der gemmer sig i den næste kirkebog.Faktisk har jeg tilbragt dagen i dag med en faster, som kunne fortælle rigtig meget. Endnu bedre var det at det viste sig hun havde en scrapbog, med diverse avisudklip. Jeg har allerede aftalt at vi skal mødes senere på måneden igen.

  3. @Sifka….sikke dog en klaphat. Det er jo stort arbejde og jeg er ikke ganske sikker på jeg orker det, sådan helt struktureret og sådan….@Inge…ja, jeg fik det hele leveret :-)) Dejligt !!!

  4. Vi har en slægsbog på min mors side, men selv at søge.. det har jeg ikke overvejet. Håber du har fået leveret det hele..:-))Knus herfra skoven

  5. Jeg gjorde det engang, men så var der en eller anden klaphat, der slettede det hele, og så gled det lidt ud i sandet. Men spændende er det, så måske…God bedring.

Der er lukket for kommentarer.