Babu Babu

ambulance%20nr%201

billedet er lånt på nettet et sted
Kl 10 ringer min telefon.
“Goddag det er XX fra rengøringskorpset i Høje Tåstrup kommune. Er du pårørende til Mogens XXXX?”
Jeg bekræfter og spør’ selvfølgelig hvad det drejer sig om.
“Jo, din far skulle have rengøring her til morgen og han lukker ikke op når vi ringer på!!!”
DRAMA suser gennem æteren. Vi bliver dog enige om at min far ofte er ude at “føjte”, men at jeg selvfølgelig lige vil smutte ind og tjekke det hele.
Så jeg smutter da lige en tur til Tåstrup på scooteren og kan selvfølgeligt konstatere at min far IKKE ligger død eller hårdt såret nogen steder i lejligheden.
En times tid senere ringer far, lettere fortørnet, efter have fundet min hilsen på sit spisebord.
Han havde virkeligt meldt rengøringen fra og det er da også for dårligt osv osv osv og hvorfor i alverden var jeg dog kørt den lange vej for ingenting?????
Tjaeh, kære søde farmand….Jeg syns det ville være noget sjusk HVIS nu du vitterligt var død og bare lå der, så selvfølgelig kørte jeg, og det var jo altså hverken regn eller storm.
Og sådan kan man få en lidt længere køretur end der egentligt var planlagt til idag.
Og hverken turen eller det faktum at min far lever og har det blændende er helt ringe endda…………………………
Reklamer

7 meninger om “Babu Babu

  1. @Madame…ja fantasien blir jo sat i sving med sådan en opringning. Men heldigvis gør turen på lynet jo at jeg lige får tankerne i ro igen :-))God fredag til dig også@Piske…Du har helt ret, det endte ret grinagtigt :-)) God fredag til dig også

  2. Godt der ikke var sket noget. Jeg kunne dog ikke lade være med at trække på smilebåndet, da jeg læste, hvordan din far reagerede – jeg kan lige forestille mig situationen :-)Hav en dejlig fredag!

  3. Pyha, sikke en forskrækkelse – godt der ikke var noget galt med din far! Jeg kan forestille mig alle de tanker, der for gennem dit hoved – jeg har selv prøvet det samme flere gange med min far.Ha' en dejlig fredag 🙂

  4. @Inge….en lettelse at have lynet sådan en formiddag i stedet for at skulle den dobbelte tid med dsb og vandreture ….:-))@Ja man når jo lige at tænke alle mulige forskellige scenarier med sådan en opringning, men samtidigt er det jo godt at vide at een eller anden ringer til mig når han sådan "blir væk"….:-))@Tina… Det er et servicejob, kan vi jo kalde det. jeg overvejer lige om jeg vil fortælle om hvor det er jeg skal arbejde.Når man er arbejdsløs i DK skal der laves en handlingsplan som skal hjælpe folk hurtigt i arbejde.Når man har været ledig i en periode kan man få 6-7 mdr på en arbejdsplads med løntilskud. Det er sådan et job sønnen har fået. Arbejdspladsen får så et tilskud til lønnen. Men uden underskrift fra jobcenteret ingen tilskud og dermed intet jo til sønnen, så det er godt det er faldet på plads.Dejligt at du kan lide mine historier om min slægt :-)) Knus lige tilbage til dig

  5. Puh en forskrækkelse. Men godt at der ikke var sket noget…. Hvad er det for et deltidsarbejde du har fundet – det har jeg slet ikke hørt. Hvor skønt. Du skrev noget om en jobplan din søn skulle ha. Hvad er det? Jeg mener hvorfor skal man ha det? Jeg ELSKER forresten dine slægtshistorier. KNUS♥

Der er lukket for kommentarer.