Jeg ka’ sgutte pifte !!!!!!!

Det er altså ikke somom jeg ikke har været opmærksom på datoen idag.

Den er sådan set ætset ind i hukommelsen. Helt på linie med andre mærkedage som f.eks mine drenges fødselsdage.

Jeg troede bare ikke jeg ville have noget særligt behov for at skrive om lige denne her dato.

På vejen hjem fra Roskildehallerne, hvor jeg fik hilst på Anne hvilket var rigtigt hyggeligt, så jeg denne due ligge på æg.

IMG_0563

Igennem min hjerne susede en erindring om hvordan min bror ville have reageret på sådan et syn.

Idag er det 13 år siden min mor fandt min lillebror død. Han blev 33 år. Jeg havde talt med ham midt på dagen. Delt 2 krus kaffe, en god snak om hans fremtidsplaner som kommende hundetræner og et par grin og et “på gensyn” imorgen.

Sådan blev det så bare ikke. 4 timer senere lå han nemlig på sin seng for aldrig igen at rejse sig op sin fulde 198 cm højde.

Der var politi og retspatologisk involveret fordi han var fundet død hjemme. Der var ventetid på begravelsen af samme grunde. Der var chock og sorg og to smådrenge som havde meget svært ved at forstå at den onkel de havde lært at kende og elske ikke var der mere. Der var hunde der skulle passes. Anemoner der skulle plukkes. Begravelse der skulle planlægges, sange og musik der skulle vælges. Der var gamle venner af Søren der skulle orienteres. Der var den eneste kvinde han havde elsket sådan rigtigt der skulle ringes op. Der var mine 2 drenge som var hos deres far den weekend, og aldrig fik set deres døde onkel fordi han misfarvedes lidt for hurtigt.

Og igennem de 8-9 dage frem mod begravelsen kom vi jo som vi hver især bedst kunne.

For mig var der bagefter en mangeårig lang periode med en sorg som var svær at hådtere, fordi min søster-sorg jo på ingen måde kunne måles med den forfærdelige sorg det var for mine forældre at begrave et barn. Samtidigt havde jeg 2 drenge aldrig rigtigt kom til at forstå det med at jeg valgte for dem IKKE at se deres døde onkel.

Savner jeg Søren ?

Ja jeg savner at have en bror. Jeg savner det nærvær og den tæthed vi havde. Jeg savner at have een som kendte mig fuldt og helt uden filter. Jeg er trist over at vi aldrig skal sidde på den der bænk ved en parksø med hver vores hund og en kølig pils, som gamle gamle mennesker, og snakke om livet.

Men jeg må jo også erkende at savnet har forandret sig gennem årene. Fra at være ubærligt i mange år til at være et dejligt minde og til at bære ham med mig i de fleste ting jeg foretager mig.

I mange år var jeg gal over at han bare skred i svinget. Idag har jeg forlængst tilgivet ham hans liv og hans valg,  og tænker altså ikke kun på ham den 11. april.

Søren havde fundet den der due umådeligt morsom. At lægge sig i en rede sådan kun akkurat lige uden for rækkevidde…..hehe.

Og en sprød humor havde han. Som dengang hvor aftensmaden var færdig og jeg lige bad ham pifte efter ungerne. Fra foden af vores trappe lød sekundet senere: Piiiuuuuuuiiiifffft (og det skal siges, ikke piftes). Jeg kommer til og ligner nok eet stort spørgsmåltegn??? hvorpå Søren tørt siger: “Jammen, jeg ka’ sgutte pifte”!!!!!!

Reklamer

5 meninger om “Jeg ka’ sgutte pifte !!!!!!!

  1. @Berliner…det er det der sker med årene….det sjove og dejlige bliver det der fylder :-)@Anne…Tak selv….det var sjovt at se dig "in action"@Tina…Det går ikke altid som resten af familien vil det. Så meget er sikkert :-)Jeg syns også selv det blev 2 striber meget forskellige billeder og det gør det jo ekstra sjovt :-)Knus@Inge…Minderne er jo gode at have :-)Skal hilse retur fra Nikolaj…knus

  2. Dejligt indlæg Annette, træls at Søren ikke er hos jer IRL mere, men godt at du har så mange gode minder om ham.Varmt knus til dig

  3. Kære Annette! Hvor må det bare ha været hårdt for jer alle. Og det er en rigtig god beskrivelse af tiden lige bagefter op til idag. For omkring 8 år siden tog min mands fætter samme beslutning(han boede 100 m fra os) og året efter var det naboen. Det var og er stadig urvirkeligt og meget meget svært at forstå. Sikke skønne billeder fra golf turen – hvor flot at du har formået at tage to så forskellige sæt billeder. Dem på Inges blog og så dem du viser her. KNUS♥

  4. Annette, for mig var det en dejlig dag at få hilst på dig igen:-)Og som Berliner brosten skriver, dejlig beskrivelse 🙂

Der er lukket for kommentarer.