Gustav, gensyn, gaver og grin

Jeg nåede lige at se enden af det tog jeg egentligt ville have nået mod Slagelse, men mit besøg i Mille Fiori og Peberdrengen efter lidt godter til mor trak ud da der var så mange lækre ting at tage stilling til.

page 1

Gaven, som bestod af en økologisk Rosévin fra Tyskland, danske stikkelsbær syltet med cognac, mandler i flødechokolade rullet i kakao og en sød lille buket blev modtaget med glæde.

Min plejesøster Conni og hendes yngste vidunder på 4½ (med tryk på og streg under ½) var der og frokosten var lækker. Mors små lune frikadeller, kyllingesalat med pinjekerner, ruccola og ristet bacon, paté med mors syltede agurker og oste…lækkert lækkert.

Conn og jeg fik samlet lidt op på dette og hint og iøvrigt aftalt at vi sammen vil tage ind og se kronprinseparrets ny-indrettede palæ.

IMG_0677

Til kaffen dukkede Conni’s uforskammet delikate chokoladekage med tyk tyk glasur op.

Kameraer var i sving på 3 sider af bordet og en dejlig eftermiddag i godt selskab blev foreviget.

Det yngste vidunder foretrak glasuren på kagen, men sådan er det vist når man er en charmetrold på 4½ med streg under ½ og iøvrigt godt startet på “5-gange-skal-jeg-sove-hos-bedste” og meget tilfreds med dette.

IMG_0679

Advertisements

2 meninger om “Gustav, gensyn, gaver og grin

Der er lukket for kommentarer.