Om hjælpsomhed…

Altså, kender i det hvor man pludseligt hører sig selv stå og sige eet eller andet totalt-ude-i-skoven-nonsens…..I bedste fald er det fordi man(jeg) er for træt, i værste fald er det fordi man(jeg) ikke lige når at tænke inden man(jeg) taler.

Igår fik jeg fortalt et, i min verden, relativt nyt menneske at jeg er hus- og kattepasser i denne uge. Ihhhhh, siger det her nye menneske med megabegejstring i stemmen, gør du også den slags ???  (Somom det er en særlig kompetence at kunne passe hus og kat for gode venner???)

Nå, men ihvertfald er det så at det her ude-i-skoven-nonsens kommer væltende ud af min mund. Ja j , det gør jeg da, fulgt af et stort imødekommende smil.

Og eet eller andet sted derefter gik det op for mig, at hun så mente at jeg kunne hyres til lige at passe hus og den slags en 14 dages tid engang til vinter….Og jeg kunne da bare flytte ind hvis det skulle være, det ville da faktisk være SÅÅÅÅÅ dejligt når nu de skal afsted HELE familien for én gangs skyld.

Lige den der fik jeg standset ved at gøre opmærksom på at jeg under ingen omstændigheder flytter ind nogensomhelst steder hos mennesker jeg ikke kender og, uendeligt vævende, sluttede med at sige at et eventuelt passe hus/tømme postkasse-arrangement, måtte vi vende tilbage til når/hvis det blev relevant og at der jo kan ske meget de næste mange måneder.

Efterfølgende kom jeg til at tænke over, at med kun lidt end 365 dage til jeg bliver 50, er jeg simpelthen nødt til at gøre op med det signal jeg udsender om at jeg er til rådighed for en hvilken som helst form for hjælp.

Bare siden vinter har der været indtil flere episoder hvor jeg er “trådt til” i en presset situation med løfte om både det ene og det andet som tak for hjælpen.

Og da jeg faktisk ikke har lyst til at være den der småbitre krampe der samler på skuffelser, må jeg nok hellere lade være at udsende de der signaler til mine omgivelser.

STOP

Reklamer

9 meninger om “Om hjælpsomhed…

  1. @Madame…Jeg er bare lykkelig for at jeg overhovedet opdager at jeg er på vej i fælden igen igen…Det er relativt nyt for mig :-))@Annette…den opdragelse, den opdragelse !!! Den var vist mere effektiv end godt er.

  2. Madame rammer præcis hvad jeg tænker. Tidligere "turde" man ikke at sige fra og blev ofte involveret, selvom man overhovedet ikke havde lyst. Men vi har jo gået i flinkeskolen og så siger man jo ikke nej. Nu går det meget bedre med at sige nej, af og til dog uden et smil på læben ☺.En rigtig dejlig dag til dig.

  3. Jeg tror, det er noget, mange af os 'piger' har oplevet, men nu hvor vi er blevet ældre og meget vise tør vi at sige fra med et smil, ik'?Dejlig solskinsdag til dig, Annettte!

  4. @Rigmor…Hvor længe vi mon kan kaste skylden på den opdragelse vi fik ?? Det er svært at finde en balance en mellem at være hjælpsom og slet og ret blive misbrugt.Håber du kun skal passe børn så længe fødslen står på…Klem@Anne…Teorien har jeg på plads, Anne…det er værre med praksis :-))@Veronika…Velkommen til :-)) Brødene er fine og jeg syns egentlig ikke jeg bruger lang tid på at bage, men det skal jo planlægges da det foregår over flere dage. :-))

  5. Takk for koselig besøk i min blogg:) De brødene du har bakt på din andre side, så nydelige ut! Har også prøvd meg på surdeigsbrød, men min tålmodighet sa stopp. Kanskje jeg burde prøve igjen:) Kommer gjerne innom deg flere ganger! Ha en flott aften

  6. Godt at kunne sige fra ANnette, men den øvelse er ikke altid nem og lige til højrebenet :-)Men man må øve sig 🙂

  7. Så godt å lese ditt innlegg, for det var som om jeg selv skulle skrevet det. 😉 Siden jeg de 2 siste døgnene har tatt over min bror husholdning fordi hans fru skal føde, kjenner jeg at jeg er alt for snart til å si ja. Jeg er også snart 50 og kjenner at det å ha barn på 6 og 10 år er mer strevsomt enn jeg noen gang kan huske. 😉 Det er iallefall godt at vi innser vår begrensning. 😉 Ha en findag. 😉

  8. Sådan fru E.. venlighed og imødekommenhed, er ikke det samme som at du skal være til rådighed for alt og alle i al evighed.. (amen) Tankevækkende at det er så svært at sige… Hvor lyder det spændende, men NEJ det er ikke lige mig I/du skal regne med der.. :-))Knus herfra skoven

Der er lukket for kommentarer.