ABC — D

Vi er nået til D i Petunia’s ABC-leg.  Hæng på, vær med, se, læs, lær !!!!

Mit D skal stå for Digte, som jeg allerede som lille pige lærte at sætte pris på.
Digte er en smuk måde at komprimere en god historie på, måske er jeg glad for denne form fordi jeg selv har det med at gøre historier meget lange.

Min far læste højt af Nis Petersen’s Digte og forklarede betydningen. Nis Petersen skrev så mange mange skønne digte og jeg har valgt at vise jer 2 af dem der har betydet mest for mig.

Jeg samler på de små børns smil
– de små børns lyse smil,
og brød man op mit hjertets skal
med bor med dirk med fil-
Man fandt den største samling smil,
der nogen tid er set
– man fandt det blide genskin af,
hvad tusind børn har let.
 
Og trådte du mit hjerte ned
og knuste det til slut,
så skete kun, i samme stund
dets arme væg var brudt-
At små børns smil, de lyse smil
brød ud, kom løs, blev fri
og fyldte mig og fyldte dig
med sollyst skælmeri.
 
Se, derfor plukker jeg hvergang
der blomstrer smil på kind,
et lille smil og lukker det
i hjertets skatskab ind.  
NIS PETERSEN
De skældte mig for drukkenboldt
og sjover og drabant
og hvisked’ det, som værre  var,
og hvert et ord var sandt;
men Kit var som en hvirvelvind,
hvem ingen sladder fandt.
Hvert brev hun skrev i ny og næ
og med klatter og med fejl
var sødt som kys og brændevin
og slog mig som en plejl,
endskønt devisen altid var:
– Kun aldrig svigte sejl!
Det sidste lå i Amsterdam,
og siden lyste blank.
Kun midtpå med den lilles skrift
forførende og slank
stod: – “skidt med alt når blot du, dreng,
må holde ryggen rank.”
Sankt Peter, tænker jeg, har le’t<.
“-Kom ind i Himmelen!”
Så har hun tøvet et sekund
og vendt sig om igen
og sat sig ned og stille sagt:
“-Jeg venter på min ven.”
Så hvis du drager af før jeg
og ser en lille tøs
med vortet hånd og næsen rejst
i vejret chikanøs,
så passer hun til mig s’gu som
en svaber til sin pøs.
Og når jeg står på Himlens vægt
med et par pund for lidt,
så tror jeg nok en næsvis røst
uskyldigt hvisker: “Skidt
– vi finder nok et andet sted!”
En sådan tøs var Kit.
NIS PETERSEN
Det er selvfølgelig en lille whiskey der står på omslagsbladet. Det hører næsten med til digtene.
Se flere eksempler på D her.
Reklamer

Biblioteket

Jeg bor i et land hvor jeg ganske gratis,  eller nåeh ja, NÆSTEN gratis, jeg betaler jo over skattebilletten, kan låne bøger på biblioteket.

Det kræver sådan set kun at jeg bevæger mig derhen, tjekker bøgerne ud og lige husker at aflevere dem igen til tiden, så andre lånere kan få fornøjelsen.

Og her er det så at jeg med det samme vil indrømme, at jeg gennem årene har været verdensmester i at glemme det her afleveringstidsunkt, med deraf følgende småbøder til følge. Det er jo både dumme og totalt unødvendige penge at skulle af med.

I disse glade internettider bliver mere og mere lettere. Mit bibliotek har f.eks den service at jeg kan tilmelde mig en reminderservice som fortæller mig pr mail at NU er det jeg skal aflevere det lånte materiale.

Og hurra for det, for ellers havde jeg helt sikkert også i denne omgang glemt at disse bøger skal retur igen.

IMG_0478

Nu er de fundet frem fra hylden og bliver afleveret i god tid idag inden jeg triller på job.