Jo, det blev godt….

…rugbrødet lidt fladt, men godt….rugbrød og hvedebrød

Reklamer

Tudetur

Og så var det lige i aftes, hvor der vanen tro ikke var noget som helst (lige bortset fra Barnaby) der var værd at lade sig underholde med i TV, at jeg kastede en fuldstændigt plat hollywood produktion i DVD afspilleren med ingen ingen anden forventning end let underholdning.

Filmen var “Marley & Me” med Owen Wilson og Jennifer Aniston og en en gul labrador.

marleyandmeposter_001

I virkeligheden er der ikke meget intelligent at sige om filmen som er et klasseksempel på uhyre let underholdning. Gode (?) og kendte (!) skuespillere og supersød vovse. En, med danske øjne set, fuldstændigt absurd fremstilling af et liv med karriere, et stigende antal børn, ægteskabelige kriser og så altså den her gule labradog som i filmen hedder Marley og i parantes bemærket nok er den mindst afrettede hund nogensinde.

Og så det altså, sådan sidst i filmen, at mit dyreelskerhjerte og mine tårekanaler forråder mig. Så fuldstændigt !!!

Man følger familien i hele Marley’s liv. Også da han bliver gammel og syg og dør til sidst.

Og jeg, gamle sentimentale skvadderhoved, sprøjtetuder mig igennem de sidste 20 minutter af filmen.

Så trænger du til at rense tårekanaler (og kan du overhovedet tude over en gammel syg hund) så er den værd at se, ellers skal du nok bare springe den over hvis du møder den på hylden hos Blockbuster…