Varm og kold på samme tid

Nej det er ikke influenzasymptomer jeg beskriver, men denne dag som har været.
Far og jeg skulle en tur til Varpelev, så far blev samlet op lidt i 9. og som forventet stod han klar i døren.
Egnsmuseet er sådan set hurtigt overset, men vi rendte direkte ind i et bestyrelsesmøde, hvilket dog ikke generede bestyrelsen for vi blev bænket med kaffe og en lille een og så gik snakken ellers om Ranehuset, de af vores slægtninge som har boet i netop dette hus og en mængde andre ting sager også.
Jeg fik nogle rigtigt gode kontakter på Vallø, som ligger inde med mikrofilm af kirkebøgerne fra Varpelev og iøvrigt ville den enes kone da helt sikkert hjertens gerne hjælpe mig med at finde hende min forsvundne Bodil.
Det var så særligt at sidde der på en bænk som min fars tiptiptipoldemor har siddet på,,,,nåja, ihvertfald i samme rum. Og inden vi gik igen havde både far og jeg lovet at melde os ind i foreningen omkring Ranehuset…..
Herefter bød far på frokost, så af snedige små- og biveje fandt vi Rødvig Havn. Også der stod regnen ned i stænger så det blev kun til 2  minutter ude af bilen for at forsøge at fange lidt skumsprøjt og blæst med kameraet.
Billede 108
Det er begyndelsen af Stevns Klint man aner i baggrunden til venstre på billedet herover.
Billede 110
Fars paraply omgav ævred, lige der, så han måtte have en ny og det fik han.
Rødvig Kro var hyggelig, men ikke så opvarmet at det gjorde noget. Der står en smuk gammel ovn tilbage fra Christian 4tals tid. Havde den nu været tændt op kan det godt være vi havde siddet lidt længere tid og hyggesludret.
Billede 115
Billede 121
Efter Rødvig kørte vi mod Fakse Ladeplads, et sted hvor både far og jeg har fine barndomsminder.
Billede 118
Ad små snørklede veje kørte vi lidt på kryds i landskabet, ad ruter som far har cyklet dengang lige efter krigen, da man med sindsro kunne køre 5-6 drenge og piger på cykler og fylde hele vejen, for der var ingen biler der generede.
Det har været en temperaturmæssigt iskold dag, men en meget hjertevarm dag og både far og jeg håber vi kan gentage turen en dag med lidt sol på himlen.

Reklamer