Fridag eller noget

Jeg er lige. Eller næsten lige. Stået op.

Jeg gik også først i seng klokken 5 i morges efter at have bællet et stort glas mikrobølgevarmt kakaomælk mens jeg sad på altanen og lyttede til solsortenes sangerkonkurrence. Jeg er en lille smule tømmermandsramt, hvilket er ret imponerende eftersom jeg ikke drak noget stærkere end kaffe og cola i aftes/nat.

Det var en travl aften/nat på værtshuset, for der var byfest. Folk var glade og fulde. Meget glade og meget meget fulde. Det kan altså være en kende anstrengende at følge de der stærkt stigende promiller og det stadigt stigende  støjniveau lige til folk bli’r enormt sure fordi der skal lukkes.

Heldigvis er der kun byfest een gang om året.

Saab’en er klar i løbet af den kommende uge eller allerførst i ugen efter.

Og her er et billede af en vidunderligt blå himmel, som den så ud over Roskilde engang for nogle dage siden.

Billede 009

Reklamer