Min nye arbejdsplads, lidt indtryk…….

Jeg har vist skrevet det før; min arbejdsplads er sådan et rigtigt stamværtshus. Og der må ryges. Og det bliver der!!!!!!!! I stor stil. Hvordan de 40 m2 er talt op, vil jeg  ikke  efterforske.

Jeg har besluttet at jeg SKAL lade være at tænke i “skæbner” når jeg, pinligt ædru, står der og åbner øl efter øl til mennesker som helt tydeligt ikke burde drikke flere øl. Resten af livet!!!

Jeg er ikke ansat som socialpædagog, men som servitrusse.

I mit stille sind morer jeg mig på den ene side over nogle af de samtaler der finder sted der langs baren. På den anden side, er jeg ind imellem tæt på at råbe højt af nogle af udtalelserne som er extremt racistiske og indskrænkede.

Men jeg har ingen holdning.

Er neutral som Schweiz.

Også når jeg, som i lørdags, overhører 3 stamkunder fordybet i en drøftelse om hvorvidt jeg monstro er lesbisk !!!! 

Jeg er i stand til at more mig. Det meste af tiden. Og blandt andet har jeg fast sådan 2 størrelser siddende for enden af baren:

tester-muppets-old-men-in-the-balcony

Der hænger oven i købet et billede af D’herrer fra Muppet Show ved deres plads, men om mine kunder selv fanger point’en er jeg ikke helt sikker på?

Folk har helt faste pladser. Og man kan aflæse forvirringen, hvis et udefrakommende menneske har sat sig på en barstol som “tilhører” een bestemt.  De faste beklager sig ikke, men flytter sig “på plads” lige så hurtigt det kan lade sig gøre.

Værtshuset er på mange måder sammenlignelig med en skoleklasse. De sladrer om hinanden, men er samtidigt sært loyale og solidariske i samme øjeblik nogen udefra kommenterer på sladderen.

Billede 004

Af hensyn til min egen humoristiske sans, vil jeg betragte arbejdet der som et sociologisk studie, og jeg vil nok få lagt lidt historier her på bloggen.

Reklamer

8 meninger om “Min nye arbejdsplads, lidt indtryk…….

  1. @Kenni…de 2 jeg har siddende LIGNER faktisk D'Herrer fra Muppet Show :-))@Inge…et andet slags virkeligt liv end dit og mit, men ja du kan tro jeg kommer til at læsse af her med stort og småt derfra :-))@Anne…Du skal være hjerteligt velkommen, med eller uden paryk a la Miss Piggy :-))@Rigmor…den med terapeuten er god nok…Der er ikke så langt fra pædagogik til det her. Og diskussionen om mine seksuelle præferenser måtte jeg bare smile af. :-))@Madame…jeg får også mange indre grin kan jeg godt betro dig :-))@Piske….meget meget underholdende. De 2 grumpy old men faldt nu rimeligt hurtigt til ro da de opdagede at jeg ikke sådan brød ud i tårer :-))

  2. Ja, det lyder da som et sted, hvor man godt kan få rusket lidt op i sin verdensopfattelse på godt og ondt. Jeg kan vældig godt lide historien om de to gnavne herrer fra Muppet Show – jeg kan levende forestille mig, hvordan de to kanutter kan sidde og vende dagens små og store begivenheder 🙂

  3. Haha, sikke en skøn beskrivelse af livet på et værtshus, Annette. Det minder mig om mange radioudsendelser, jeg har hørt gennem tiderne fra det miljø – blandt andet en berømt montage om eliten fra Minefeltet 😉

  4. Jeg må le når jeg leser ditt innlegg, for jeg har erfart mye av det samme i min lille jobb. Det er noen som trenger den "terapauten" bak bardisken når de tar seg en øl. Men jeg har til gode på være et høylytt diskusjonstema om min seksuelle legning. 😉

  5. Ja, læs endelig af..måske man en dag skulle forvilde sig ind og snuppe en plads iført Miss Piggy paryk ? aii bare rolig 🙂

  6. Kære Emma..hø hø… du skal jo læsse dine oplevelser af – her på bloggen er et fint sted, så får vi andre også nogle gode historier fra det virkelige liv på Midtsjælland..:-)Knus fra mig

Der er lukket for kommentarer.