ABC – J



















Ja så skal vi til J i Petunia’s ABC-leg.
Jammen, J er faktisk ikke så helt enkelt. Men her kommer et forsøg på ord med J der kan fortælle en lille historie og illustreres med lidt billeder.
Som opvokset i Vejle og  tæt på Jellingstenene var jeg på mange mange skoleture dertil, og fik indpodet historien om hvordan og hvorfor danskerne blev kristnede. Mine sønner har jeg haft med til Jelling så de kunne se stenene og besynderligt er det da også at jeg kun har eet eneste billede af Jellingestenene:
jellingesten 
Det var Ja og Je og nu skal jeg hitte på noget Ji………………..
Jooooooo da: Jimmy Jørgensen som er en dansk sanger og skuespiller med en herlig stemme:

Jimmy er manden uden hår :-))
Jobnet er den danske stats portal for arbejdsledige….
jobnet
Der henslæbte jeg et par måneder med daglige jobansøgninger indtil jeg fandt mit nuværende job som servitrice på et værtshus. Læsere på min blog får ind imellem en lille historie fra den virkelige verden.
Jul betyder for mig samvær med de mennesker jeg elsker allermest i denne verden, nemlig mine sønner. Den sidste jul ville de have fondue, så væk med andesteg, flæskesteg og ris a la mande og frem med fonduegryden. (Om lidt mere end 6 måneder håber jeg de igen har lyst til traditionel dansk jul..hehe).
Og da vi oftest fordriver aftenen med forskellige spil, som vi alle 3 VIL vinde, findes der ingen billeder af os fra en juleaften.
Her hos mig , julepynter jeg  kun lidt i december.IMG_0004 I en eetværelses kan det hurtigt blive for meget, men et par nisser skal altså frem…
Hvor nåede jeg til i alfabetet ?  Nåeh jo….
Jæger, men sådan een kender jeg ikke, og jeg kender heller ikke meget til jagt, så den springer jeg over.
Jødekager, kokoskranse, pebbernødder og brune kager bagte jeg ambitiøst hvert årt til jul dengang mine børn boede hjemme. Og det kan hænde at ambitionen dukker op igen hvis der nogensinde dukker svigerdøtre og børnebørn op……
Ha’ en fornøjelig uge alle sammen og god læselyst hos alle de andre der bidrager med ord og billeder om J.

Reklamer

15 meninger om “ABC – J

  1. Sikken en god idé, med den ekstra udfordring du har givet dig selv. Meget fint indlæg med den række små finurlige indspark 🙂

  2. Nej J er ikke det nemmeste bogstav, men du har fundet mange gode bud.Ha' en dejlig weekend sammen med Bumle.. Knus herfra Sønderjylland

  3. Dette ble jo et riktig fint innlegg og ikke så vanskelig bare du fikk tenkt deg litt om!Veldig artig å se bilder av de steinene. En annen blogger hadde tenkt å ha dem i dag, men fant ikke bildene sine. Jeg ble veldig nysgjerrig, men fikk jo sett dem likevel:)

  4. ilhja

    Hmm, tror aldrig at jeg har set Jellingstenen selvom jeg kom sammen med en fyr i over 3 år der boede i Jelling.Og elsker julesmåkager, især jødekager. De smager virkelig pragtfuld

Der er lukket for kommentarer.