Scener fra et værtshus…….vol.3

Der har været helt extremt stille i aften.

Ind kommer een af de faste. Spruttende rasende fordi Lidl ikke ville give ham pant retur for de tomme dåser han havde forsøgt at aflevere. Han er virkeligt gal og jeg er helt alene med ham.

Barstolene får et fur og jeg syns jeg lissom er nødt til at rejse mig i min fulde højde og bredde………….

Efter lidt flytten frem og tilbage på barstolene smider han adskillige håndfulde mønter på disken og forlanger en stor fadøl mens han fortæller at han havde truet dem i forretningen med både at stjæle en kasse øl og/eller at bryde kasseapparatet op med et koben……Jeg tapper øl og lytter og venter. Med en fadøl i hånden falder han efterhånden lidt ned og det viser sig jo at han HAR fået sin pant, omend efter lidt diskussion. Nu vil han så gerne klage over at det allerede er mørkere om natten og snart er det vinter igen og det fanme heller ikke til at holde ud!!!!!

Det kan vi sådan set godt enes om, ham og jeg, men jeg tilføjer nu spagfærdigt at det dog varer en rum tid inden vi kan se at det bliver mørkere om natten. Det må han nu alligevel give mig ret i. Vi snakker så lidt om tid, og det at den går hurtigere og hurtigere jo ældre vi bliver.

Laaaaaaang filosofisk tavshed på begge sider af baren!!

Så siger han:

“Ved du hvorfor tiden løber så hurtigt??? 

Det er fordi vi prøver at slå tiden ihjel!!!!!!!”

“Øhhhhh”, siger jeg……

“Jammen ville du da ikke løbe ad helvede til hvis nogen prøvede at slå dig ihjel?, siger han”….drikker ud og går sin vej.

Og sådan er der jo så mange guldkorn der drysses ud med mild hånd, der på værtshuset……………………………………..

Og så er spiritustælledimsen itu (igen) så jeg forlod baren med et underskud på over 500 kroner på papiret, for selvfølgeligt er der ikke underskud.

Og på vej hjem fik jeg 2 gange afprøvet at bremserne på Øsen virker helt efter hensigten. Først måtte jeg bremse for en kat og dernæst var jeg nær blevet pløjet ned af politiets hundetransport (den store af slagsen), som kom farende ud fra en sidevej uden hverken blinklys eller sirener.

Så nu vil jeg sidde helt helt stille med et glas rødvin og nyde at jeg først skal optræde på arenaen igen på lørdag.

Reklamer

Kristin Lavransdatter

Jeg kan egentlig rigtigt godt li’ romaner som omhandler en tid der leves lang tid før min egen. For eksempel har jeg slugt Jan Guillou’s bøger om Tempelridderen flere gange.

168 sider inde i Kristin Lavransdatter er jeg en smule kedet. Ikke helt så underholdt som jeg havde forventet. Måske er det Undset’s sprog. Måske finder jeg det bare ikke specielt interessesant lige nu at forholde mig til en middelalderpige’s kærlighedstrængsler.

Jeg læser lidt videre og ser om der sker dramatiske ting der kan fange mig de næste 100 sider, ellers er det videre på den litterære sti…….