Kristin Lavransdatter

Jeg kan egentlig rigtigt godt li’ romaner som omhandler en tid der leves lang tid før min egen. For eksempel har jeg slugt Jan Guillou’s bøger om Tempelridderen flere gange.

168 sider inde i Kristin Lavransdatter er jeg en smule kedet. Ikke helt så underholdt som jeg havde forventet. Måske er det Undset’s sprog. Måske finder jeg det bare ikke specielt interessesant lige nu at forholde mig til en middelalderpige’s kærlighedstrængsler.

Jeg læser lidt videre og ser om der sker dramatiske ting der kan fange mig de næste 100 sider, ellers er det videre på den litterære sti…….

Advertisements

3 meninger om “Kristin Lavransdatter

  1. @Annette…Tak tak, jeg er jo rimeligt stædig :-))@Pernelle…Ja sproget er noget gammeldags og tungt, men det værste er at jeg lige nu finder historien lidt uinteressant. Men den får endnu en chance :-))

  2. Det er sjovt, for lige netop Kristin Lavransdatter var en af yndlingene, da jeg var teenager. Jeg læste og læste og læste – igen og igen.Jeg har siden læst dem igen og sproget er tydeligt af ældre dato.. det kræver lidt tålmodighed 🙂

Der er lukket for kommentarer.