Scener fra et værtshus…….vol. 4

Lørdag aften var pænt død, og jeg var så småt igang med at finde strikketøjet frem, da der vælter et selskab på en 10-11 mennesker ind.
Det var helt sikkert ikke første stop på deres tur rundt i wilde Ringsted!!!
De ville have Irsk Kaffe, hvilket medførte en logistisk udfordring for mig, eftersom vi kun lige akkurat har glas nok til en omgang på 8 kaffe med whiskey, stort set aldrig har kaffe på kanden om aftenen, kaffemaskinen er flere år om at brygge 8 kopper kaffe, og hvor er det lige chefen gemmer lageret af puddersukker…..
Heldigvis lod de sig friste af øl og små skarpe i ventetiden (mange små skarpe), og kaffen blev da også færdig med lidt tålmodighed. Så langt så godt. Så vil de sådan set gerne lige have en omgang Irsk Kaffe mere, men denne gang til HELE værtshuset.
Nogle glas måtte altså genbruges, og jeg brygger mere kaffe, doserer puddersukker og whiskey i så hastigt et tempo som muligt….
Da jeg når frem til det sidste glas ved baren er der ikke mere whiskey i og her starter balladen. Kunden bliver sprøjtende rasende og mener helt sikkert at jeg har snydt ham. Han er nærmest oppe på baren og spyttet står i rasende kaskader ud af ham mens han kalder mig de værste gloser i det danske sprog.
Jeg forsøger kortvarigt at overbevise manden om at han tager fejl, men må hurtigt indse at dette er en kamp mod vindmøller og skænker mere whiskey i hans glas………
Ved tredje omgang af den irske kaffe havde jeg lært lektien og fjernede hans glas mens han ventede på kaffen…………….
Det var en befrielse da de forlod baren for at hærge videre et andet sted………….

Reklamer

6 meninger om “Scener fra et værtshus…….vol. 4

  1. Også jeg nyder dine beskrivelser af det vilde aften/natteliv i Ringsted. Du beskriver det så levende, at man føler at man står ude på sidelinien og kigger med.Øv, altså med hensyn til overgangsalderen. Jeg forventede, at jeg ville få mange problemer, idet min mor fik hormoner i årevis. Men heldigvis er jeg indtil nu sluppet temmelig nådigt, lidt manglende nattesøvn og lidt varme af og til, det er det hele.Det er pokkers svært at råde andre, men tænk over det en ekstra gang inden du siger ja til hormonerne. En god aften til dig.

  2. Du fortæller meget levende, og jeg smiler mens jeg læser, men det har garanteret ikke været så morsomt, som det lyder…Jeg beundrer den tålmodighed, der må skulle til at tackle den slags personager – det er jo trods alt kunder, og de har vel i princippet altid ret?Mht. til hedeture: Jeg svor, at jeg ville gå den overgang (!) igennem uden kunstige hjælpemidler, og det lykkedes! Der var dog en 3-4 år, hvor det var mig fuldstændig umuligt at fryse, hvilket gik stærkt ud over min arme mand, som i høj grad fik brug for ekstra tæppe på dynen, når jeg sov med pivåbent vindue i 20 graders frost, og for sine varme trøjer, når jeg havde havedøren åben, mens pingvinerne stod i kø udenfor.Jeg er af den overbevisning, at man kun skubber det samme problem foran sig, når man begynder på hormoner, så hvorfor så ikke bare få det overstået?

  3. Tak for din kommentar :-)Puha, jeg føler med dig.En gang var jeg bartender på storebrors skole. Inspektøren trak sig og ca 200 deltog i festen.Han sluttede med at fortælle, at den første cognac eller likør var på hans regning. Det havde han bare ikke nævnt for mig, og hvordan afgør man, hvem der har fået og ikke fået??Herudover havde man kun købt Tuborg ind, det gav mange sjove oplevelser i takt med at festen skred frem, men heldigvis var talegaverne i orden.Jeg bringer nok en fyldigere beretning på bloggen en dag.

  4. @Madame…en oplevelse af de mindre morsomme…Og nej, sådan et fjols kan ikke tales ned….:-))@Inge…Jeps, og det er ikke god stil at pande kunderne ned ;-))

  5. Sikke da en båtnakke… det må ind i mellem være rigtig godt gammeldags træls, at skulle servicere sådan en som ham…

  6. Åh nej, det må være utrolig hårdt – du kan jo ikke tale fulde mennesker til fornuft. Jeg håber, at du også har varme og gode oplevelser – eller er det da ubærligt …Varme klem og god solskinsdag til dig!

Der er lukket for kommentarer.