Nattevandrerne

Jeg ser dem om natten når jeg kører hjemad. Ednu har jeg ikke prøvet at køre en helt ensom og øde strækning.

De er der. Nattevandrerne.

Avisbudene på deres knallerter.

Branderten der bruger hele fortovet.

Den unge glade pige på skulderen af sin kæreste.

Ham der lige samler kræfter på kanten af et fortov.

De unge piger i alt for lidt tøj og alt for høje hæle der glider langs husmure og hække og ser sig stjålent og nervøst omkring.

Det voksne par der har opgivet at vente på taxa og støtter hinanden hjem.

Hjemmeplejens små grå biler med travle mennesker i.

Ham på 15 på cykel uden lys.

Og de muntre ungersvende der morer sig med at vælte afspærringerne rundt om opgravede områder ud midt på vejen så vi få billister må siksakke.

Det unge kyssende par der næsten er gået i eet med hinanden.

Nogle af dem er blevet sendt ud natten af een som mig, der bare gerne vil lukke biksen, tælle lageret og se at komme hjem i seng.

De fleste af os er klar til en ny omgang i manegen igen om nogle timer.

Billede 019

Reklamer

3 meninger om “Nattevandrerne

  1. Og så spørger jeg mig selv, hvordan kunne vi klare det den gang at vi selv var unge. I en tid, hvor weekenden var en stor fest og vi kun levede for denne weekend! Uden at tænke på de nærmere følger dagene der på.

  2. Fint 🙂 Livet fortsetter, imorgen er en ny dag. Og du er noe utenom det vanlige som deler dette før du legger deg for å sove de fortjentes søvn 🙂 Klem

Der er lukket for kommentarer.