1, 2, 3, ……. færdig

Fik jeg lige lyst til at bage mere efter “mormor-bollerne”???…..det gjorde jeg nemlig!!!

  1. surdej har stået natten over med ekstra mel og vand
  2. surdejen, ristede havregryn, lidt speltmel, lunkent vand, hvedemel og salt (til allersidst) er rørt godt med Inge og Hasse’s gode røremaskine, og så ser det sådan ud:Billede 1003
  3. 4 timer og 3 x sammenfoldning af dejen senere er den næsten 3 gange større:Billede 1004
  4. Nu skal den ud på bordet, som er drysset grundigt med hvedemel og smuldrede havregryn, og forsigtigt trækkes til en rektangel:Billede 1005
  5. Dejen foldes ind over sig selv 2 gange og jeg vender altså foldesiden  nedad, selvom det strengt korrekte er at vende åbningen ud mod siden:Billede 1007
  6. Vupti; forsigtigt op på et stykke bagepapir på et spækbrædt og ind i den 250 grader varme ovn. Ja pladen skal også være varm., Derfor bagepapiret på spækbrædtet, så dejen kan glides ind i ovnen lynhurtigt så der ikke sker varmetab:Billede 1008 
  7. Efter ½ time ved 250 grader (de sidste 10 minutter skruet ned til 225) ser brødet sådan ud (bankeprøven er altid god, for måske skal det have 5 minutter ekstra):Billede 1011 Billede 1012

De der ristede havregryn er ikke min idé, men manden der har lært mig at bage surdejsbrød, Martin hinsidan.

Og så vil jeg  bare afslutte med en opfordring til at bage surdejsbrød. Det er nemt. Det er lækkert. Det er billigt og så er det en del sundere end alt det lyse brød vi ellers køber i supermarkederne………

Reklamer