Det er fanme uhyggeligt, du !!!!

Det er “store-vaskedag” idag.

Den slags foregår nede i kælderen i det nydelige fællesvaskeri under blokken.

Der er tørt og pænt og varmt. Et godt sted at vaske. Og så er det billigt, oven i købet.

MEN, for der er selvfølgelig et men!! (en beretning om tøjvask er jo ikke i sig selv skide spændende)

I kælderen huserer (vi kan jo kalde hende Ilse aka hunulven Ilse fra Vestergade) Ilse.

Ilse har vist ikke ret meget at gå op i, udover at holde øje med om de frygtelige nye og unge (begge dele omfatter MIG !!) tilflyttere opfører sig ordentligt og overholder SAMTLIGE husregler.

Ilse føler sig vældigt trådt over tæerne af mig. Og det er lige fra den allerførste gang vi stødte på hinanden. I kælderen, forståes. I hendes optik er jeg obsternassig, flabet, anarkistisk og en lille tøs der burde over knæet og have en endefuld. Fordi jeg kan finde på at flytte på et bord i strygerummet hvis jeg en sjælden gang bliver super husmoderlig i vil rulle mit sengetøj og den slags, og jeg kan simpelthen ikke være der medmindre jeg flytter på bordet.

Det var også Ilse der følte sig personligt stødt af min scooter, mens den stadig var her, og ikke kunne forstå at sådan en øje-bæ måtte befinde sig i hendes  gård.

Det er OGSÅ Ilse der kan finde at kommentere på visne altankasseblomster.

Det er OGSÅ Ilse der klager i en lind strøm til vores vicevært, som af een eller anden grund ALTID har mobilen for øret når ham møder hende (jeg har ham mistænkt for at snakke lige ud i den blå luft i de tilfælde!! )

Idag udspandt sig følgende ordveksling:

Ilse: “Du må altså ikke bruge tørrerummet når du vasker på det her tidspunkt”.

Jeg: “ Ved du hvad, jeg har spurgt fru Madsen om det var okay med hende”

Ilse: “ Hvad har fru Madsen med det at gøre? Husreglerne siger klart og tydeligt at tørrerum 1 kun må bruges af dem der vasker mellem kl 7 og 11, og tørrerum 2 må kun bruges af dem der vasker mellem kl. 13 og 17!!!!!!”

Jeg: “Fru Madsen skal slet ikke bruge tørrerummet. Se selv, det er helt tomt indtil jeg hænger tøj op.”

Ilse: “Jammen husreglerne!!!!”

Jeg: “Regler der kun er til for deres egen skyld er jo tåbelige og hvorfor i himlens navn skal rummet stå tomt til i morgen tidlig?”

Ilse: “Fordi det siger reglerne”

Her er det jeg drejer om på hælen og går min vej fordi det ikke er første gang (så langt fra endda) at jeg en så tåbelig diskussion med den gode Ilse.

Heldigvis fløjter Ilse altid når hun futter rundt nede i kælderen og kontrollerer vi andres vaske-uvaner, så jeg kan nå at forberede mig mentalt på det næste crash med hende.

Billede 001

Reklamer

14 meninger om “Det er fanme uhyggeligt, du !!!!

  1. @Inge…Hmmm, ja lidt morsomt er det jo…sådan set i bakspejlet :-))@Guri…Haha, god idé. Næste gang jeg skal vaske tager jeg telefonen med i kælderen :-))@Madame…Happy to entertain :-))@Sifka…Ok, det overvejer jeg så…hvad mon jeg skal hitte på. NEJ, sgu…!!! :-))@Jens…Jeg tror du har ret. Konen er (forhåbentlig) ikke vidende om hvor ubehagelig hun er :-))@Gitte…Moi ??? Anarkist ??? Da kun en lillebitte smule :-))@Rigmor…Ja det er lov at le :-))@AnneF…Tak tak….Jeg skal jo for himlens skyld huske at HENTE tøjet op….ellers er det ikke til at beregne graden af hendes vanvid :-))

  2. Jo Ilse kender vi vel alle. Det er sgu mærkeligt med den slags ufleksible mennesker. Gad vide hvad hun tænker, hvis hun overhovedet tænker selv, ud over alle reglerne som hun må overholde.Men den type er rigtig god underholdning. God vaske/tørre fornøjelse.

  3. Kom altså sådan til at grine :-). Men hun har nu ret, hende Ilse – du er altså en uforbederlig anarkist :-))).Måske du skulle foreslå hende at søge job hos SKAT – de har efter sigende brug for folk med styr på regler og sån't – og vistnok rigtig meget lige nu :-)KH Gittemay

  4. Udover at den slags mennesker er en sand plage for deres medmennesker, så er de jo meget sjove at læse om, hehe…. Men inderste inde er disse mennesker jo nogle stakler. Mange af dem er ensomme, fordi de er så dårlige til at kommunikere, at de skubber andre fra sig. Gad vide om de egentlig forstår, hvordan de taler til andre mennesker? Jeg tror det ikke. Jeg glæder mig til flere Ilse-historier en anden gang! 🙂

  5. Åh min gud, Annette! Den stakkel, du må vise overbærenhed med et menneske, der finder sine highlights i en kælder. Kan du ikke lige løbe ned og gøre noget 'ulovligt', så hendes weekend kan reddes og blive ligeså god, som den jeg ønsker dig?

  6. Åh din stakkel, Annette! Jeg tror, der er Ilser alle vegne, for jeg kender også sådan sådan nogle typer – det er ulideligt. Men det var nu meget morsomt skrevet, når man ikke selv har en Ilse lige i nærheden :-)Klem og ha' en rigtig dejlig weekend!

  7. hehe:) Ilse har fritidsproblemer!! Men hun forsurer luften rundt resten av dere. La henne holde på…lat som du snakker i mobilen du også, hehe:)Riktig god helg Annette, knus til deg:)

  8. @Annemarie…Man skal jo nok have ondt af sådan en gammel kone der ikke ahr andet at gå op i. Men indrømmet; ind imellem har jeg sgu lyst til at kvæle hende (med tørresnoren)….Knus

  9. Hej Annette, jeg måtte også lige grine en gang…sådan en typisk paragraf-rytter….men det er da møgirreterende med sådan en OVERSERGENTGENERAL…tænk hvor lidt indhold hun har i sin hverdag….godt at du kan tage det med humor bagefter, men jeg ville nok også blive gal i skralden først….Og du skriver rigtig godt….

  10. @Lone…Velkommen til :-))Du har fuldstændigt ret. Han der er min lokale Ilse's mandlige modstykke….Jeg vælger oftest også at le af hende…når først jeg er færdig med at være gal :-))

Der er lukket for kommentarer.