Liv og død — scener fra et værtshus

Det er et helt lille samfund i samfundet måske lige undtaget kransekagetoppen, dem ser vi trods alt ikke rigtigt nogen af , derude på værtshuset.

Idag er jeg en lille smule forpustet efter vagten.

Ikke fordi der er langet specielt mange øl over disken, for en lørdag, men fordi både livsbegyndelse og livsafslutning  skulle tackles idag. Og med de to størrelser også alle de forskelligtartede reaktioner der kommer fra mange forskellige mennesker.

Et lille bitte nyt barn blev præsenteret idag.Kun 32 timer gammel, syns forældrene lige at vi, hvilket vil sige gæsterne og jeg, skulle nyde synet og dele begejstringen for dette lille nye barn. En del af mig kan godt forstå DET behov, men en anden del protesterer voldsomt og forstår på ingen måde ønsket. Og da både mor og far fandt det hyggeligt at sidde med den lille ny midt i røg og os lige midt i baren, måtte jeg bede dem forlade stedet med den lille. Det vakte ikke udelt begejstring hos især det fædrende ophav, men jeg stod fast og blev, heldigvis, bakket stort op af de øvrige gæster.

Der er mange måder at debutere på. Også når det gælder livet.

I den modsatte ende af skalaen, har een af mine yndlingsgæster mistet sin kæreste som pludseligt sad død i sofaen hjemme.

Snakkene har derfor været dybe og alvorlige i aften. Reaktionerne har været mangeartede og jeg er blevet bedt om at dømme mellem rigtigt og forkert mange gange i løbet af aftenen.

header til bloggen

Advertisements

8 meninger om “Liv og død — scener fra et værtshus

  1. Hvor er det spændende at læse. I mange år havde jeg selv et fast stamværtshus… derfor bliver jeg helt nostalgisk når jeg læser sådan et indlæg. Det er jo lige ved at jeg kommer til at savne det, haha…

  2. @Ellen…Dansk værtshuskultur er milevidt fra engelsk ditto, desværre!! Du kan roligt tage en tur til Bones i Roskilde, ihvertfald så længe de er nye skal de nok holde standarden….Og det håber jeg ivørigt at de bliver ved med :-))@Inge…det var også dilemmafyldt fordi jeg VED at deres socialliv foregår netop på værtshuset. Men i orden!! Niks, ikke en skid :-))@Guri…Og jeg håber at den der far indser at det var ham der var forkert på den, og ikke mig :-))@Annemarie…Ja liv og død følges ad. Men du godeste hvor var socialpædagogen på arbejde igår. I begge ender af skalaen :-))@Jette…Der er mange roller for en bartender. At stå fast i de mest utrolige konflikter er een af dem :-))@Guri…Åhh, lige præsic M/S Lofoten vil jeg rigtigt gerne sejle en tur med engang :-))

  3. Hej Annette, dejligt at du fortlæller om livets gang set fra en anden side, jeg synes heller ikke babyer hører til der…ja liv og død følges jo ad, der kan jo ikke være det ene uden det andet….

  4. Hva? En nyfødt barn på pub?? Jeg er sjokkert!! Enda bra du ba de gå hjem. En baby har ikke noe på pub å gjøre!!!!Trist for gjesten som mistet sin kjære…Skjønner dette var en spesiell kveld på jobb..Ha en fin søndag, klem fra meg:)

  5. Godt gået Annette.. så lille en baby hører ikke til i flere timer i et røgfyldt lokale.. men jeg forstår faktisk også deres ønske om at vise og dele glæden.. Lyder som en rigtig god vagt, med mange gode samtaler.. Knus.

  6. Jeg elsker simpelthen dine fortællinger fra værtshuset.Jeg forstår godt din reaktion over spædbarnet, men må i samme åndedrag nævne, at min lille Aubie er æresgæst på den lokale pub, fordi han var den yngste gæst nogensinde (7 timer gammel), men der blev til gengæld ikke røget, og pubkulturen er noget anderledes i UK ;-)Hans bedsteforældre havde taget storesøster Anna med til Sunday Roast, så alle mødtes der efter C's ambulante fødsel. Jeg læste om din middag på Bones – det lyder som om de udmærket kan hamle op med, hvad vi udsættes for i øjeblikket – der må jeg da hellere invitere John til, når vi er tilbage i Kongeriget. Du lød meget positiv i din beskrivelse.

Der er lukket for kommentarer.