På væggene

Madame spørger idag hvad vi har på væggene og det giver mig lyst til at fortælle om det (næsten) eneste jeg har hængende på en væg her i min lille bitte lejlighed.

Billede 076

For snart 15  år siden arbejdede jeg på en bo-institution, hvor vi ind imellem fik eksterne opgaver for kommunen, som for eksempel kunne gå ud på at supervisere plejegrupper eller yde støtte til borgere der af een eller anden grund faldt lidt imellem sygeplejefaglig og socialfaglig indsats.

Een af de borgere, var en mand som på grund af sygdom, var på aflastning ind imellem på et lokalt plejehjem og dér havde en noget bizar adfærd overfor personalet. Min arbejdsplads blev så bedt om at overtage den personalemæssige opgave i disse weekends og samtidigt supervisere det faste plejepersonale så de med tiden kunne overtage opgaven igen. 

Selvom manden er død vil jeg ikke her underholde med detaljer om hans sygdom eller baggrund, blot fortælle at han var ret ødelagt af sin sygdom og at det blandt andet påvirkede hans normale opfattelse af grænser hos andre mennesker.

Men bag den noget aparte adfærd befandt sig altså også, opdagede jeg, et menneske der havde malet akvarel et helt liv og minsandten stadig både kunne og ville.

Jeg kom tæt på den mand og fik i afslutningen af forløbet foræret 4 akvareller af ham.

(Bær over med refleksionerne, jeg hverken kan eller vil tage dem ud af rammerne.)

Billede 077

Efter at have flyttet rundt på dem i et plastikchartek i nogle år, bekostede jeg en rigtig indramning af dem (sindsygt dyrt!!!!), for jeg synes de fortjener mere end bare en billig ramme fra Ikea.

Billede 078 Billede 079

Billede 080

Motivet på det første billede bør Anne kende, hvis hun ser rigtigt godt efter :-))

Jeg holder utroligt meget af disse billeder. Ikke kun fordi de, set med mine øjne, er smukke, men fordi de for altid vil minde mig om en succeshistorie i mit arbejdsliv som socialpædagog. Jeg var jo ikke alene om at løfte opgaven, vi var tre pædagoger i team’et, men vi løftede og lykkedes og til slut kunne plejepersonalet selv.

Ps: Det er med fuldt overlæg at jeg har sat mit navn under billederne selvom det retteligt ikke er min copyright, men de skal ikke under nogen omstændigheder flagre rundt på det store net………

Reklamer

14 meninger om “På væggene

  1. @Rigmor…Det er nemlig lige det. At se mulighederne fremfor begrænsningerne :-))@Annemarie…Det kan du også tro at jeg gør :-))@Inge…Nemlig :-))@Yt…Og en sjælden gave, faktisk :-))@Ellen…Det tror jeg sagtens du kan have ret i :-))@Anne…Altså jeg har snydt dig, men ikke med vilje. Det er billede 2 der skal sige dig noget, det er nemlig Sorø Sø :-))@Madame…Ja de er fine og ja det havde han :-))@Anjoe…Velkommen til. Du har så inderligt ret i din holdning om kunstnere. Det er historien der er vigtig :-))@AnneF…Det ved jeg at du gør :-))@Anja…Historien er netop dejlig at have med :-))@Viilhvile…Du kan jo skrive så smukt som nogen og det er jo også en måde at male på. Blot med ord i stedet for farver :-))

  2. Virkelig vakre akvareller; det ser så enkelt ut, noen penselstrøk med vann og farge… men det er det dessverre ikke. Å, som jeg kunne ønske at jeg kunne male… Knus, klem og kram!

  3. Du gør selvfølgelig totalt ret i at skærme kunstnerens navn – og så er min mening vedr. priser desuden, at en dag er du out – næste dag in :-D…hvem ved, hvad dine kæreste ejer år frem i tiden kan sælges for/når fortællingerne "kommer til orde" for alvor!!MEN væsentligst er at eje skilderier, der giver daglige tanker på kryds og tværs. Hvor disse stammer fra, må være en biting, vil jeg mene…Det er en dejlig blog, du har!

  4. Hvor er de smukke, Annette – jeg holder meget af akvareller fra naturen, og hans streg er meget yndefuld. Jeg håber, han har haft stor glæde af at male, selv om hans sind var forpint.Klem og ha' en god lørdag, og tak fordi du tog udfordringen op!

  5. Hvor er de dog smukke og sikken en gribende historie bag billederne. Tak fordi du ville dele både billederne og historien med os.PS. Hvordan gik det med citruspresseren? Virkede dine overtalelsesevner?

  6. smukke billeder Annette…meeen jeg tror der er for mange reflekser itl at jeg vil gætte ;-)Nederste billede her tænker jeg Sorø Sø, men øverste kan jeg ikke rigtig se for mig…kom med et fif:-D

  7. Sikken en dejlig, men alligevel lidt trist historie.Man oplever forholdsvis tit, at kunstnere har det svært indeni – ham her var dog nok et af de tungere tilfælde, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det alt for ofte hænger sådan sammen, at et stort talent på ét felt kræver noget andet og mere negativt som en aparte form for modydelse.

  8. Så nydelig. Mitt motto har alltid vært: "Ingenting er umulig, det umulige tar bare litt lengre tid." og det var det nok i da du jobbet med denne mannen også. Mulighetene er det bare noen andre gir det tid. 😉

Der er lukket for kommentarer.