Verdens bedste bamse

Annemarie, Rejens blog, syns det er tid til en lille blogleg, og da legen  ikke alene er smaddersød, men jeg også elsker at lege, vil jeg selvfølgeligt være med…

Verdens bedste bamse er ham her:Billede 081

Jeg fik ham til min dåb, en måned efter jeg blev født, så han er altså 48 år, 3 mdr. og  15 dage gammel.

Og nej, han har ikke noget navn, selvom min mor ihærdigt forsøgte at få mig til at navngive ham gennem årene.

Bamse var med mig ALLE de steder han måtte komme. Desværre ikke i børnehaven, men så fik han alle historierne når jeg kom hjem. Dengang han var ny, kunne han “brumme” når man trykkede ham på maven. Det standsede efter en større badetur i en vandpyt. Det rustede stemmen så han aldrig brummede mere.

Da jeg var omkring 7 år blev jeg passet ude og havde selvfølgeligt Bamse med.  Jeg sov dejligt, uanset hvor jeg var eller hvilken ottoman eller sovesofa jeg blev parkeret på, bare Bamse var med. Da jeg skulle hjem indtraf katastrofen; Bamse var væk. Pist borte. Og selvom der blev ledt højt og lavt var han bare væk. Jeg tudede i en sådan grad at mine babysittere blev irriterede og nok følte at jeg beskyldte dem for at have smidt Bamse væk. Min mor blev pinligt berørt og trak af med sine hylende unge.

Jeg var utrøstelig og havde svært ved at sove i lang lang tid. I al den tid ledte min mor efter en ny bamse, men hun var udmærket klar over at den var nødt til at være helt magen til, ellers ville det aldrig gå hjem hos mig. En dag lykkedes det hende at finde en substitut i Fredericia.

Jeg lod mig trøste. Lidt.

Et par dage efter skal de mennesker der havde passet mig, have overnattende gæster og sovesofaen slåes ud og hvem ligger der….Bamse såmænd. De ringede straks til min mor som i løbet af aftenen hentede Bamse, og næste morgen lå han ved siden af mig i sengen.

Billede 082 Som det nok kan ses på billedet af Bamse og bamse2, er der aldrig slidt helt lige så meget på substitutten, og at ingen af dem er blevet slidt på siden, skyldes at ine egne unger aldrig har fået lov at lege med lige de to bamser…..

Du kan se flere Verdens Bedste Bamse her.

Advertisements

14 meninger om “Verdens bedste bamse

  1. Dine bamser er skjønne! Selv hadde jeg en stor rosa hund med grønt halsbånd. Den lå alltid i sengen min om natten. En dag jeg kom hjem hadde mor kastet den. Kommer aldri til å glemme Rosa-Laika, som hun het. Oppkalt etter rom-hunden Laika, som jeg alltid syntes så synd på….

  2. God historie.Min hed Volle, ham har jeg desværre ikke længere, da min mor (med min tilladelse) afleverede ham til en dame der samlede på bamser.Forresten sikken et skønt gensyn med mit dagligdags fodtøj gennem 10 år (militærstøvlerne).En skøn dag til dig.

  3. Ikke noe kan erstatt favorittbamsen, ikke en gang en prikk lik;) Når mine jenter var små så var det visst noe med lukten også i disse søte bamsene….nyvaskede kosebamser var ikke bra nei, men mor selv likte ikke disse møkkete bamsene tett inntil et lite fjes så jeg putta de i vaskemaskinen sånn innimellom, kall meg gjerne slem;)Ønsker deg en flott uke:)

  4. @Madame…Der var nogle der syntes jeg var dybt underlig når jeg ikke lod mine unger lege med mine bamser, men måske derfor er de her endnu. Og jeg har aldrig overvejet at blive for voksen til min Bamse :-))@Randi…De er da dejlige sådan nogle bamser…Klem tilbage til din bamse :-))@Rimkoger…Haha, hvilken vidunderlig historie. Du kunne sagtens kende ham alligevel :-))

  5. Tak for din kommentar :-)Billedet af Bamse har jeg ikke. Barndomshjemmet i fyrrerne var ekstremt fattigt, så jeg havde arvet en slidt gammel fyr.Meget kort før jul, var han rejst på besøg… Mor havde fået et teddybearfor og syede en ny pels.Juleaften fik jeg den. Min første kommentar var: "Det er Bamse, tag tøjet af!"

  6. Sikke en skøn historie, Annette! Jeg havde det på præcis samme måde med min højtelskede bamse. Den blev aldrig væk, men desværre var jeg så letsindig at tro, at jeg var blevet voksen og ikke behøvede bamse mere …Klem og en god mandag til dig 🙂

  7. @Inge…Ved ikke om han er skøn, men gammel og fuldstændigt uundværlig :-))@Nina…Der er helt sikkert noget ganske særligt over den første bamse :-))@Guri…Hahaha, nej jeg sover bedst alene :-))@Annemarie…Bamse oplevede ikke ligefrem kaffe, men vandpytter og bidende marsvin.Så nu er han bare sat på pension. Men utroligt hyggeligt at finde ham frem til fotografering :-))@Petrine….Du laver nogle skønne bamse-trolde, gør du :-))

  8. Å for ei søt historie ! Å så herlige dei er bamsane dine. Kan ikkje huske at eg hadde bamse sjølv, hadde ei lita negerdukke som smuldra opp 😦 En dag var ho berre borte. Men no lager eg mine bamser sjølv :)På bloggen min har eg eit bilde av ein liten bamse. Eg klarer ikkje å selge han, og han har aldri fått navn heller. Akkurat slik som din :))Ha en fin søndagskveld vidare :)*Petrine*

  9. Ja, jeg kunne heller ikke sove uden min Trine, og hun har også været dyppet i kaffe og vand…hun har prøvet og oplevet mange ting….mine unger har heller fået lov til at lege med hende…..hun sidder i skabet og kigger….dejlig historie om din Bamse….nej der er ingen der kan erstatte den allerførste Bamse

  10. Så koselig en historie Annette:) Kan nesten skjønne dette var verdens beste Bamse:) Tror ikke jeg hadde noen jeg……Håper du ikke trenger ham når du skal sove nå, hehe:)Ha en flott kveld, klemmer fra meg:)

  11. Hvor er det sjovt med den substitut, der aldrig blev lige så slidt som originalen. Selvom du fik din, da den gamle var væk, så indtog det aldrig favorittens plads. Og Gudskelov, for tænk hvis…da nr. 1 dukkede op igen!Det er helt den sammen historie med min søn og Gamle- og Nyeasle :o)

Der er lukket for kommentarer.