Tjekliste

  1. kontrollere bro-bizz’ens effektivitet, virker skidtet overhovedet –  tjek
  2. tænde strøm  –  tjek
  3. tømme køletaske  –  tjek
  4. tænde for vand  –  tjek
  5. tænde op i brændeovn  –  tjek
  6. rede seng  –  tjek
  7. fylde fuglefoderautomater  –  tjek
  8. skænke rødvin  –  tjek
  9. tænde pc  –  tjek
  10. sende Inge og Hasse en varm og kærlig tanke  –   tjek
  11. læne mig tilbage og lade roen falde på  –  tjek, tjek og dobbelttjek

Billede

Reklamer

At rejse er at leve

Rundt omkring i de forskellige blogge læser jeg om andre menneskers ferier og syns det dejligt at læse med og se billeder fra steder jeg ikke har været 0g heller ikke kommer, medmindre jeg pludseligt bliver rig.

Sådan er det med et lavtlønsjob som jeg har og dette indlæg er IKKE en klagesang, tværtimod!!

I nat har jeg sovet alt alt for lidt, men jeg er superfrisk og føler mig veludhvilet.

Der er nemlig eet punkt, hvor jeg er mere end rig. Jeg har de skønneste venner, som lader mig bruge deres lille hus i skoven. Og efter arbejde i aften krydser jeg broen og kører op og låser mig ind i paradis. Og lige derfor er jeg vågnet alt for tidligt. Jeg glæder mig og HAR pakket den bærbare, kameraet, de nye støvler, dynen og hvad jeg ellers sådan syns jeg skal have med til 4½ dag med fred og ro.Billede 024

Sangstemmer — scener fra et værtshus

Egentlig en god aften på mange måder.

Glade gæster. Billiardturnering. God omsætning.

Men men men, også karaoke. Suk!!!

Noget af det jeg syns er både morsomt og tænderskærende rædselsfuldt ved et underholdningsprogram som X-factor, er alle de mange mange mennesker der selv mener de har en fantastisk sangstemme. Ikke en eneste gang, nogensinde, hele deres korte eller lange liv, har andre nænnet at fortælle dem at det muligvis måske ikke lige er sang de skal underholde med…..Kender i dem ???

Sådan nogle har vi også på værtshuset……Og, jo jo da, jeg ved sgudda godt at den halve fornøjelse ved karaoke er at det ikke lyder specialt skønt. Men hallo….hvad med mit arbejdsmiljø efter 3½ times maltraktering af diverse danske og udenlandske sange ???

Så nu var jeg lige nødt til at lytte til Rugsted & Kreutzfeldt på youtube…og den kommer her. Og forskellen på jer nu og mig når jeg arbejder, er at i bare kan undlade at trykke på play og dermed slippe for at høre sangen….