Klimakteriemakrel

Hvis vi kan enes om at piger/damer/kvinder ind imellem med rette kan kaldes SILD (læs det positivt, for himlens skyld)….Som i lækre, smækre og cool. Kan vi det ?

Kan vi så også enes om at piger/damer/kvinder med rette kan kaldes klimakteriemakreller når den indre termostat går fuldstændigt itu og temperaturen kører op og ned mellem de gængse 37 grader og helt ekstreme 57 grader, og man (jeg) står og ligner en fed glinsende makrel, med sved på panden og røde kinder.

Jeg sveder for tiden. Om natten. Mens jeg står fuldstændigt stille. Mens jeg står midt i en snak i baren. Jeg tager trøjer af. Og på. Sover med dyne. Og uden.

Og ved i hvad….Det kan sagtens blive værre.

hedeture billedet er lånt på nettet et sted

Reklamer

Frem og tilbage er lige langt

Efter en ualmindeligt stille aften, hvis vi lige ser bort fra en slet skjult invitation til sex, på mit favoritværtshus, vender jeg næsen hjemad allerede lidt efter klokken 23.

Dette uden at efterlade så meget som et enkelt glas på tørrebakken (der var vitterligt ikke mange gæster inde i aften) eller et eneste snavset askebæger.

Vel hjemme og med venstre fod ude af bilen går det op for mig at hoveddørsnøglen ikke ligger i min lomme. Heller ikke i rygsækken. Og slet ikke i bunden af bilen.

Ringer med det straks op til der hvor min reservenøgle befinder sig, inden det bliver så sent at jeg skal til at vække nogen.

Da den nøgle er hentet burde jeg bare trille hjem og hoppe i køjen, men uroen breder sig, for hvad nu hvis jeg har tabt hele nøglebundtet udenfor værtshuset ??

Der er kun een ting at gøre. Starte bilen og køre retur til arbejdspladsen og konstatere at bundtet med nøgler såmænd lå lige midt på baren, hvor de trygt og roligt kunne ligge lige til imorgen.

Og sådan kunne jeg lige bruge 3 kvarter på helt unødvendig køren frem og tilbage……

Billede 135

Hvordan så du i 60’erne ??

De 2 tidligere runder har da været meget sjove, ikk !!

Så skulle vi ikke snuppe et 10-år mere??  Jo vi skal da. Kom nu, det er jo bare sjovt…

Herunder ser i min lillebror og  mig. Årstallet gætter jeg på er 1966 eller 1967. Sikkert op mod jul. Vi har nemlig været hos fotografen…

Om vi elskede hinanden, brormand og mig ??  Ja det gjorde vi. Højt og inderligt.

IMG

Himmelsk # 7

Jeg kom en smule for sent i aftes. Ville have fanget lidt solnedgang. Det lykkedes ikke!!
I stedet lykkedes det at fange det absolut sidste lys den 26. oktober 2010…..Og skumring er jo også flot…
Billede 021 Billede 022
Himlen og  fjorden har fuldstændigt samme farve, og de svaner der gled stille rundt forsvandt helt i det manglende lys.
Luften var kold og frisk i aftes derude ved Herslev strand….og da det sidste billede var skudt, sad jeg stille på en sten og så det blive helt mørkt.
Se flere himmelske billeder her.
4987378325_b77095bd20_b[1]