Arbejdsliv, kollegialitet & dilemma — scener fra et værtshus

Det har været et par hæsblæsende vagter, og de første 26 timer er overstået i denne måned.

Sidste nat sluttede med et kollegialt dilemma, jeg HADER den slags, vedrørende udbetaling af penge, hvilket jeg hader endnu mere

En kollega er der som gæst og vil gerne have et (stort) a’contobeløb inden turen videre ud i nattelivet. Vi har været der før, og dengang gjorde jeg som bedt,  men havde det skidt med det. Aftale med chef var derefter at det skulle jeg ikke, men henvise til chef – OGSÅ midt om natten.

Dette fortalte jeg kollega kl. 01:55. Kollega blev tydeligt frustreret, men ville dog ikke ringe chef op midt om natten, og havde vældigt travlt med at fortælle at det intet havde med mig at gøre!!  Nej, hvordan skulle det kunne have med mig at gøre. Jeg passer sådan set bare mit job, og prøver at gøre det så godt som overhovedet muligt, hvilket i dette job indebærer at være sød, servicerende, sælgende og, ikke mindst, sørge for at regnskabet stemmer ved vagtens afslutning.

Jeg synes det er svært ubehageligt. Ikke fordi jeg har problemer med at se hvad der er rigtigt og forkert i dette her, men jeg kan egentlig godt lide kollega og kollega har jo sådan set 10 års ancienitet og jeg har 4 måneder.

Lidt trivialiteter om sådan et regnskab for at forklare hvorfor det er vigtigt at tallene er i orden.

I princippet “køber” jeg baren når jeg overtager vagten. Det betyder at jeg skal sørge for at have styr på mit regnskab, for har jeg ikke overskud eller i det midste ballance i mit regnskab er det KUN mig der betaler prisen. Har man 500 gæster inde en lørdag aften hvoraf halvdelen lægger et sted mellem 50 øre og et par kroner i drikkepenge, gør det ikke så meget hvis der smutter et par øl i regnskaberne. Og de KAN smutte, fordi de faste gæster ofte får på kridt og ikke betaler enten før de går eller kommer næste dag. Men pengene til mit regnskab skal nok være der, det betyder bare færre drikkepenge til mig.

Men har man 10 gæster inde skal der ikke smutte ret mange øl i regnskabet før det bliver en underskudsforretning for mig. Ikke for chef, han skal nok klare sit regnskab.

Egentligt er det jo simpel husholdningsøkonomi. Ind og ud skal afstemmes. Jeg HAR styr på det. NU. Og sætter en ære i at aflevere et regnskab som både stemmer, men også gerne indeholder et overskud. Men jeg forærede mange øl væk den første måneds tid.

I virkeligheden har en a’conto udbetaling altså intet med MIT regnskab at gøre, Jeg vil bare ikke udbetale løn midt om natten, og da slet ikke uden at kende til kollega’s lønregnskab iøvrigt.

Jeg har vel altid, i et hvilket som helst job, skullet være økonomisk ansvarlig på eet eller andet mere eller mindre tydeligt niveau, men det er første gang, i mit arbejdsliv, at jeg sådan fysisk står med pengene i hænderne og dermed ser vigtigheden af ballancen. Og så spiller det selvfølgeligt også ind at jeg selv altid har lært at man ikke kan bruge flere penge end man faktisk har, og at a’conto og diverse “tis-i-bukserne-lån” ALDRIG afhjælper noget som helst. Jeg burde muligvis være ligeglad, men det er jeg bare.

Og sådan noget kan så stadig forstyrre min nattesøvn når jeg kommer hjem og burde besvime af træthed efter 2×13 timer på benene.

Billede 059

Reklamer

5 meninger om “Arbejdsliv, kollegialitet & dilemma — scener fra et værtshus

  1. Det kan han simpelthen ikke være bekendt at udsætte dig for, Annette. Godt du holdt fast, men øv at han prøver på den måde..Flot svamp.. og du lod den bare stå.. 🙂

  2. Jeg kan godt forstå, hvis din nattesøvn bliver forstyrret af et problem som dette her. Øv hvor er det svært, når en kollega finder på sådan noget – og det er jo bare et “tis-i-bukserne-lån”.Klem og en god mandag til dig Annette!

  3. Kollega har vist et temmelig seriøst problem. Jeg har lidt på fornemmelsen, at hans/hendes 10 år ikke vægter nær så meget som dine fire måneder.Á conto beløb! Altså helt ærligt… Det begreb troede jeg udløb med den tvungne lønkonto engang i firserne. (Eller før?)Men efter dette indlæg forstår jeg helt din kommentar til min flybilllet-sag.Og… til sidst: Jeg håber da så sandelig, at du har fået den fulde og store glæde af den Karl Johan-svamp, du tog det gode billede af! Hvis ikke, bedes du en anden gang kontakte undertegnede, hvis du skulle støde ind i sådan en! 😀

  4. Jeg synes din kollega burde være den der ligger søvnløs, når man beder om et stort a'conto beløb midt om natten, er man bestemt ikke uvidende om at det kan give andre problemer.Men jeg synes også din chef selv burde have videregivet info til hele hans personale om, at i sådanne situationer er det ham kontaktes.

  5. "Tis-i-bukserne-lån" :))) Og hvor mange glemmer ikke at det er en dag også imorgen klokken to på natten. Mitt største problem da jeg hadde din type jobb, var alle ansatte som hadde fri og gikk bak disken for å tappe sine egne øl. Gratis. Det er ikke gøy!

Der er lukket for kommentarer.