Luftedag

Her er det luftedag.
Dynen, jeg og Bumle er blevet luftet nogle timer i solen på terassen.
Alle 3 trængte.
Dynen skal luftes af oplagte grunde. Jeg,  bare fordi det er lækkert at skifte værtshusluften ud med kølig efterårsluft og solskin, og godt at sidde stille og vurdere om den gennemtrængende kulde på værtshuset i aftes skal give resultat i form af en forkølelse.
Bumle, fordi hun tilsyneladende kun går udenfor når jeg er her, for lige for tiden er den fremmede hunkat helt enormt påtrængende og aggressiv. Den ser mager og pjusket ud, og jeg tror ikke længere den hører til et sted. Da jeg kom retur efter job lørdag nat sad den i køkkenet og tømte Bumle’s madskåle systematisk. Bumle sov tungt og havde slet ikke opdaget den. Nu blive kattedøren lukket for udefrakommende om natten, for selvom jeg har lyst til at fodre på den fremmede kat, duer det ikke. Bumle er bange for den og jeg er ret sikker på at familien her ikke deler min helt absurde forkærlighed for fremmede pjuskede halvvilde katte.
Men lige nu er her fred og ingen fare……Billede 1030

Advertisements

4 meninger om “Luftedag

  1. Den irriterende møgkat, den har tyranniseret både huset og Bumle, siden den flyttede til området.. du er mere end velkommen til at tage den med hjem… :-)Dejligt at I har nydt det på terrassen.. og knus til dig. 🙂

  2. @Annemarie….Ja det bliver lækkert at putte sig i aften i en friskluftet dyne. Og min lyst til at forkæle den fremmede må jeg bare beherske….:-))@Madame….Havde det nu været mit eget hjem havde jeg fodret den udenfor, men den slags kan man ikke tillade sig i andre menneskers hjem, så den må desværre nøjes med den mad den kan stjæle sig til…Og det er den iøvrigt ret skrap til :-))

  3. Dejligt at du er her igen, Annette! Man får jo helt ondt af sådan en halvvild kat, selv om det nok ikke kan nytte, du fodrer den – det betyder jo, den vil flytte ind. Vi har også haft en forhutlet kat i haven. Vi fodrede den, og det betød at Gamle Jas boede her i nogle år, men han blev aldrig rigtig tam. En dejlig mandag til dig!

  4. Hej Annette, godt at høre fra dig igen ;-0…ja der er ikke noget så dejligt som nyluftet dyne…det er synd for Bumle, men kan godt forstå din lyst til at "forkæle" den anden kat….fortsat god mandag….

Der er lukket for kommentarer.