Ladies night

Da jeg begyndte på værtshuset slog det mig hvor få kvinder der kommer sådan et sted. Almindeligvis er det mig og en stribe mænner i bar’en.

Og de er jo derude, kvinderne, og de dukker da også op et par gange om året til nogle arrangementer.

For snart længe siden kom jeg så på den tanke at jeg ville arrangere en hyggeaften, kun for kvinder, med lidt mad og vin. Ikke noget stort og voldsomt. Bare hygge og bare et spinkelt forsøg på at vise kvinderne/konerne/kæresterne at de også kan falde ind på værtshuset og få en enkelt øl/et glas vin/en cola.

Chefen var, mildt sagt, skeptisk men accepterede argumentet om at hvis der kommer kvinder på et værthus, så vil det uværgeligt trække flere mænd til hvilket er lig med flere penge i kassen.

Dette arrangement løber af stabelen på fredag og der er tilmeldt 24 kvinder, hvilket er 2 eller 3 gange flere end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig.

Menuen er kyllingebryst, pastasalat, råstegte kartofler og mit hjemmebagte surdejsbrød.

Der skal nok blive fuldt hus den fredag og sjovt skal det også nok blive.

Reklamer

11 meninger om “Ladies night

  1. @Tina…Hehe, ja de råstegte kartofler er kommet på fordi et par af de ældre damer altså ikke spiser pasta :-))@Inge…Surdejen er sat igang :-))@Annemarie…Det håber og tror jeg på :-))@Berliner…Jeg håber det kan blive en tradition et par gange om året :-))@Madame…Chefen er så glad at han vil sponsere eet eller andet musikalsk indslag. Lige nu er det spørgsmålet om vi med så kort varsel kan finde en musiker :-))@Guri…Naturligvis skal damer gå på værthus hvis de vil. De her skal bare finde ud af at stemningen OGSÅ er til damer :-))@Jens…Jeg tror også det svinger fra sted til sted, og her skal vi lige skubbe til en flok mandemænd som tror de har patent på værthuset. Men en gammel sandhed er at hvor der er kvinder, der er gså mænd, så det er sørme også i chefens interesse. Og du er altid velkommen til at kigge ind :-))

  2. Jeg er forbavset! Jeg troede faktisk at kvinder gik lige så meget på værtshus som mænd. Men det svinger nok fra sted til sted. Det er efterhånden et par år siden at jeg holdt op med at gå på værtshus, men jeg kan godt mærke at det trækker, når jeg læser om dit arbejde. Det lyder som et rigtig hyggeligt sted og jeg håber at I får en rigtig god aften.

  3. Et godt inititiv Annette!! Du skal se sjefen blir imponert. Hvorfor skal ikke damer komme på et vertshus?Ønsker deg masse lykke til:))Klemmer:)

  4. Sikke en god ide Annette! Og flot at der er meldt så mange til når det er nyt. Menuen lyder lækker. Bare man komme – ikke mindst for at smage dit brød. Ha en dejlig dag♥

Der er lukket for kommentarer.