Fri

Idag holder jeg fri og er i skrivende stund ikke kommet ud af pyjams’en endnu.

Idag er denne uges eneste fridag. Og jeg kunne ikke holde til det, hvis ikke jeg havde en sjov arbejdsplads, med gæster der morer og morer sig.

For tiden er det mine hedeture (udholdelige efter estrogel’ens indtog i mit liv) der er den helt store joke.  Og det er okay. At de joker med det, altså. Langt de fleste har været, eller er igennem perioder med koner/kærester i overgangsalder. Det kommer der mange mange morsomme historier ud af.

Hvad med hende der insisterede på at sove ude hele året ?  Eller hende der i et hysterisk anfald sørgede for at bryllupsporcelænet skulle udskiftes ?

Jeg skal nu ikke sidde i pyjamas hele dagen. Jeg har planer, har jeg!! 

For noget siden fandt jeg et par støvler i kvickly som ville være velegnede til jobbet. Billige var de. Og gode at have på fødderne. Desværre falder hælsålen af og det er ikke videre praktisk med sådan en slubrende sål.

2 gange har entrepenante gæster limet med både det ene og det andet, men nu må de altså en tur til hælebaren i Algade og forhåbentlig kan han fjerne den silikonelim der er smurt på OG finde noget der kan få sådan en rågummisål til at holde.

Aftenen skal bruges i godt selskab med Vild med dans finalen på tv (har ikke set et eneste af de foregående show, så jeg er ret blank hvad det angår), lidt god mad og et glas rødvin eller to. Så skulle jeg gerne være klar til ugens sidste 22 timers arbejde.

Billede 006

Reklamer

11 meninger om “Fri

  1. @Annemarie…Ja hurra for dem. Heldigvis er jeg ikke blevet hidsig, kun lidt ekstra grådlabil, men det kommer mest når jeg ser film eller læser grumme historier :-))@Helle…Støvlerne er færdige på mandag. Du har fuldstændigt ret, det var ikke finalen og iøvrigt så vi Niels Hausgaard i stedet for :-))@Catarina…Det er nemlig så dejligt :-)@Renate…Tak skal du. Det går da fint med skandinavisk sprog her :-))@Tina…Gel'en er stadig hormoner, så det er jo et valg om dine veninder vil tage den slags :-)@Madame…Jeg endte med at se Niels Hausgaard i stedet for :-))@Guri…JO, pyjamas'en slap sit greb og jeg havde en koselig kvell :-))@Vilt og vakkert…Det burde jeg have gjort, men forretningen har ikke flere i min størrelse, så jeg får dem lavet i stedet for :-))@Annette…Der er håb for støvlerne og aftenen blev hyggelig omend med et programskift :-))@Donald…Jeg synes netop man skal joke med hedeturene…..ellers bliver det sørme for anstrengende :-)) Nu snupper jeg lige 22 timers arbejde mere her i weekenden, men så kan sønnike også se frem til en større julegave i år :-))

  2. Det lyder som 22 lange timer eller som tre dages arbejde. Men jeg håber det er her, at arbejdspladsens gode humør kommer ind i billedet, og at du får tre gode dage. Jeg ved at man ikke skal joke med hedeture, så der er tavshed her og ingen forslag om forskellige kure. Hvis man dog blot kunne gå en tur på et par kilometer hver dag inden frokost, så ville der være mange ting, der fungerede bedre.

  3. Håber at du nyder dansen og selvfølgelig rødvinen. Håber også, at det lykkedes for hælemanden at klare problemerne, det er noget nær en katastrofe når yndlingserne indenfor sko/støvler ikke kan længere. En rigtig god vagt til dig i morgen.

  4. HEISANN!Ingen idé å gå tilbake med støvlene der du kjøpte dem og forlange et par ny?Min yngste sønn er fenomenal til denslags, helt fra barnben av…og som mor tvilte jeg på om det gikk an, men han overbeviste alle ekspeditører om at han hadde rett og krav på nye varer! Og det fikk han!Ha go' hælj ;:OD)

  5. Du har "hete" dager skjønner jeg:) De er like rundt hjørnet her også! Håper du har fått nyta fridagen og at du kom deg ut av pysjamasen:))Nyt kvelden, klem fra meg:)

  6. Det er godt at høre, at der også er fest og farver, når du er på arbejde, Annette 🙂 Nu får jeg helt lyst til at få repareret mine udtjente støvler, som er skønne at gå i. Ha' en rigtig god aften med Vild med dans – jeg tor, jeg vil følge trop klokken 20 …

  7. Det tip må jeg give videre til et par veninder der også lider af hedeture. Den ene bader i havet HVER dag året rundt. Nu er det så heller ikke DK temperaturer. Det lyder som min har limet din hæl. ham kan også bruge en tube lim i løbet af ingen tid. Nyd din fri aften søde♥

  8. Hi hi herligt med forstående gæster. 🙂 Jeg er sikker på at en helbar kan klare problemet for dig. Jeg havde et par sko som nærmeste var slidt op både for og bag og dem lavede se så de kom til at ligne et par nye. :)HA' en dejlig fridag og sæt så igang. 😉

  9. Godt at du har forstående gæster…jeg var nu heller ikke særlig sjov før jeg fik "tilskud"…Tændte af for ingenting, stakkels Jimmi….hehe…håber du får en hyggelig aften og at støvlerne kan laves….knus til dig….

Der er lukket for kommentarer.