Begyndelser og afslutninger

Jeg har en To-do liste så lang som et ondt år, men i stedet sidder jeg her og fylder min dag med overspringshandlinger og tænker tanker.

Tanker som:

  • hvorfor min mor mon havde et særligt påtrængende behov for at henlede min opmærksomhed på et P1 program om ADHD som understregede at ny forskning viser at børn og unge som diagnosticeres med ADHD i meget høj grad har fået forværret deres sygdom på grund af psykosociale forhold i hjemmet (det er sikkert rigtigt, jeg kan bare ikke rigtigt bruge det til en skid i forhold til yngstesønnen)?
  • hvornår ved man at et venskab er ifærd med at dø ud?
  • når nu mine bronkier skaber sig igen og jeg ved at sådan vil det være til engang til foråret, hvorfor er det så at jeg ikke bare smider smøgerne ad H til, bliver fed men røgfri?
  • hvorfor er vi nogen som har uendeligt meget lettere ved at tage os af andre mennesker, men ikke os selv?
  • og den der fyr jeg mødte på tankstationen sent i aftes og udvekslede lange lange blikke med, hvorfor sagde jeg ikke Hej og smilede lidt mere?

Det er egentligt meget hyggeligt engang imellem at synke ned i den slags tanker. Bare ikke videre konstruktivt og jeg ender nok med at tage mig sammen til, i det mindste, at hente mine støvler hos skomageren. Og måske er det bare den forbandede overgangsalder der spøger. Jeg har i hvert fald voldsomt lyst til at sætte en rigtigt tudefilm på og putte mig i dynen.

Reklamer

11 meninger om “Begyndelser og afslutninger

  1. Jeg tror, vi alle sammen kender den slags dage og tanker! Det med ADHD rammer også mig, men hvad skal vi stille op med den viden? Jeg håber, din tirsdag bliver fyldt med gode oplevelser for flere dage!Klem …

  2. De dage hører med. Og jeg tror, det er vigtigt, at man bare 'følger med'. For er man et reflektivt menneske, har man reflektive tanker. Og det er jo godt. Synes jeg. Det er godt at fundere en gang i mellem – ellers er det vel at 'rygraden' slår til, og vi mister fornemmelsen af os selv. Har selv de dage. Noget er brugbart, andet knapt så brugbart – men det flytter altid et eller andet. Knus til dig.KH Gittemay

  3. Åh ja som alle andre kender jeg så sandelig de dage. De er slet ikke så dårlige. Et og andet bliver vendt. Og ja gu' fanden er der da noget, som kunne have været gjort anderledes i forhold til ens børn. Spørg bare mine. Men man er hvor man er lige nu, handler derefter og det viser sig somme tider, ikke at have været det bedste, men det var det, på da værende tidspunkt. Overgangs alder, ja den mærker en på forskellige måder, håber ikke at du skal ned at dykke alt for meget. Sårbarhed ja den viser sig jo også. Annette, vi er så mange af slagsen, vi er med dig og håber kun godt for dig.

  4. Meget godt skrevet Annette!! Og mødre skal man ikke alltid høre på!! Regner med din mor er noen år gammel? Min mor er det og det er ikke alltid det kommer fornuft ut fra den munnen!! SÅ det kaster du!! I det store hele: kast det som ikke passer deg og finn de gode tankene! Jeg jobber veldig med tankens kraft i forbindelse med min flytur:)) Og jeg har bestemt meg for at hva andre måtte mene, får bli deres sak, ikke min!!Ta godt vare på deg selv…så sørger du for at andre har det bra etterpå:) Varm klem:)

  5. På den to-do liste står står der også slægtsforskning? Jeg skriver dette fordi jeg har været en tur i dit arkiv og læst om din slægtsforskning, og ja det er vildt spændende. Kender du til lægdsrullerne? Der kan man følge alle hankønsvæsener, men det kræver en tur på Landsarkivet, og du skal vist bestille materialet i forvejen. Det er efterhånden nogle år siden jeg har været derinde, så ting kan jo have ændret sig. Jeg håber du har nydt nogle timer sammen med dynen 🙂

  6. De der dage kender jeg også godt – med lidt andre spørgsmål, men ellers ikke så anderledes ;-).Efterhånden er jeg kommet frem til, at de skal have lov at være der (bare de ikke kommer for tit!). Hos mig er de faktisk blevet en del af også at tage sig af mig og ikke kun de andre (den kender jeg nemlig også alt for godt).Hyg dig med dynen og filmen – hvis det er der, du ender ;-).

  7. Nogle dage har man behov for at tænke tanker, du har ramt en af dem i dag, det tror jeg på man skal give sig selv lov til. Der findes nok ikke svar på alt, og det kan ind i mellem give mange tanker.. Knus Inge

  8. Pyha kender godt de der dage hvor tankerne har overtaget og man bare ikke får nået noget. Men når man så "vågner" næste dag, så er det ligesom om at tankerne er lagert og lagt på det rigtigt hylder og jeg kan komme videre. Håber du kommer videre, men husk at altid at gi' plads til tankerne. 🙂

  9. Annette der skal vel også være plads til tanker…både gode og dårlige…vi har altid så travlt med at nå en hel masse, det kender jeg godt, men savner måske også ind imellem at lave absolut ingenting og bare lade tanker gøre som de vil….Støvler på og ud og få lidt frisk det kan jo hjælpe lidt på humøret…knus herfra…

  10. Så du har en skikkelig blå-mandag som vi sier her. Da tar du på deg dine sko går ut, finner en kafe og drikker din kaffe og kikker igjen etter en mann å sende lange blikk til. Det beste man kan gjøre på slike dager er å komme seg ut, blir man inne bare med seg bør man bare legge seg til å sove til det hele er over. ;)Håper du får en fin dag iallefall litt. 😉

Der er lukket for kommentarer.