Scener fra et værtshus — om at pudse glorie

Der stod jeg så søndag aften og planlagde at lukke biksen tidligt fordi der ikke rigtigt var nogle gæster og slet ingen omsætning !! Og det må jeg gerne, sådan en søndag aften, som den eneste aften på ugen, hvor chef godt er klar over at omsætningen på ingen måde dækker hverken husleje, strøm eller løn.
Jeg havde så småt fyldt kasser, skuffer og køleskabe og kastet et vurderende blik på de flasker der skulle fyldes op, da døren går op og en mand, som jeg aldrig har set før, kommer ind og spørger om der er åbent. Eftersom jeg syns det er vigtigt at trække nye gæster til sagde jeg selvfølgeligt ja, selvom jeg godt var klar over at jeg kunne risikere at stå der med een gæst lige til lukketid klokken 24.
Billede 003
Men fyren her får sig noget at drikke og så begynder han ellers at skælde ud. Med store store bogstaver.
Ikke på regering, a-kasse, konen, bilen eller hvad de nu skælder ud over, de der gæster. Næ ham her, han skældte ud på en bartender på eet af de konkurrerende værtshuse. Hun havde åbenbart haft nogle skæve dage med dårligt humør som så var gået ud over blandt andre ham her. Og så var det han havde hørt at man på “mit” værtshus får man  ordentlig betjening af en sød bartender som gider sludre, så nu ville han nok skifte værtshus. SGU!!!
Og  sådan en udtalelse kan man jeg faktisk godt bruge som  pudsemiddel til glorien, selvom den slags, altså glorier, skal man passe vældigt på med, for de kan falde bare lidt ned og ende med at kvæle indehaveren.
Men det fik mig også til at tænke på hvor vigtig en rolle (og jeg mener ROLLE) jeg spiller i mit job. Uanset hvor bøvede, fulde, dumme, kærlige, vrede, frustrerede og forskellige de er, de der gæster, mænd såvel som kvinder, så skal de allesammen behandles som om de er den allermest skattede gæst. Som om det vrøvl der, nogle gange, vælter ud af dem, er lige præcist det jeg har stået og ventet på at høre. Det betyder nemlig omsætning, som betyder penge i kassen, drikkepenge til yourstruly, overskud, en tilfreds chef og sandsynlighed for at min stilling også er der om et år.
Jeg er ret sikker på at jeg ikke havde kunnet have dette job for 10 år siden. Jeg ville være blevet alt for irriteret/gal på dem alle sammen.
Nu lytter jeg bare til alle deres udtalelser. Accepterer at blive drøftet på alle planer helt åbent. Finder mig i de mest bizarre kælenavne. Giver kram og kys på kinden når det behøves.
Og det sjove er at jeg hygger mig. SGU!!!!!!!

Reklamer

10 meninger om “Scener fra et værtshus — om at pudse glorie

  1. @Berliner…På mange måder er det her egentligt det enkleste job jeg nogensinde har haft. Men jeg er SÅ glad for at jeg sprang ud i det :-))@Mia….Ja der skal en del pleasen til når man servicerer, hvilket du jo ved fra dig selv :-))@Annette…Jeg tror også at min accept af at de bare er som de er, gør alting meget meget nemmere :-))@Jens….Det er jeg vist. Altså en god bartender :-))@Inge…Sgu er de ;-))@Catarina…Rummelighed og tolerance bliver helt sikkert større og større med årene :-))@Anette…Tak :-))@Helle…Selv når de er dummest syns jeg jo også de er sjove og det hjælper :-))@Bente…Haha, de har det nemlig med at falde ned sådan nogle glorier :-))

  2. Jeg ta'r hatten af for, at du kan håndtere sådan et job! Og … så er jeg ret vild med din replik om glorier, der kan kvæle indehaveren 😉

  3. Jeg er sikker på, at dit job kræver et vist menneskekundskab, for at man ikke skal lade sig gå på af det/dem. jeg kunne ikke, jeg bliver så irriteret.

  4. Ja, den der aldre gør at der er meget mere af alt det gode og man påskynder også mangfoldigheden iblandt mennesker på en helt anden måde.Du har et dejligt givende job og jeg kan godt huske lidt af hvordan det var. HAn en god mandag aften Annette

  5. Udover omsætning, løn, tilfreds chef og alle de andre ting du nævner, så synes jeg egentlig at du glemmer det vigtigste: du giver jo også gæsterne en god oplevelse! Jeg synes du lyder som en rigtig god bartender!

  6. Ja, det tror jeg på! Altså, at din rolle i jobbet er vigtig. Jeg forestiller mig, at det ikke altid er lige sjovt, at skulle ligge øre til, hvad der nu kommer over disken i løbet af en aften, men jeg tror på, at du ved din tilstedeværelse og måde at være på, er med til at gøre livet lettere for mange af dine kunder. Og hvem ved, måske bliver du ved med at kunne lide jobbet, også længere end i 10 år. Jeg har en ide om, at hvis jobbet ikke er verdens sjoveste, så går det godt, hvis fritiden er det og omvendt (her taler jeg af egen erfaring).Jeg synes, da du i sine tid skrev om dit nye job, at det var flot gjort, at du sprang på det og jeg har en ide om, at du er god til jobbet.Skønne billeder fra blogtræffet. Det er som om jeg er lidt med, når jeg ser dine billeder ☺.Knus

  7. Jeg kan sagtens følge dig. Man skal have en vis alder for at have den ro, der skal til, når der skal lyttes og nikkes de rigtige steder. Sådan er det, når man har kunder eller gæster eller det, der ligner… 😉

  8. Jeg tror godt nok, at det er en stor opgave du har der – altså det er en stor rolle der skal udfyldes mener jeg, men som det lyder til lykkedes det dig noget så fint og det lyder bare så godt, at du er tilfreds med det. Hvor er jeg glad for at du har fundet noget, der giver mening. Go on og puds du bare den glorie ind imellem. Det er helt iorden!

Der er lukket for kommentarer.