Vred !!!

Egentlig er det efterhånden sjældent jeg sådan bliver rigtigt vred.

I stedet bliver jeg indigneret, forarget eller rystet, men de fleste gange trækker jeg på skuldrene og vedtager at dette eller hint ikke behøver hidse mig voldsomt op.

Det er en anden sag når det gælder misrøgt af dyr. Så bliver jeg decideret vred.

I aften har jeg været på besøg et sted på en førstesal. I stueetagen bor nogle unge mennesker med x antal børn og en kat. Denne lidt sky og skræmte kat har normal vis et kældervindue den kan komme ind ad. Ikke sådan at den kan komme ind i lejligheden, men dog ind i læ og ly. Da jeg skulle hjemad i aften, sad katten udenfor i sneen og jamrede det bedste den har lært og jeg kunne hurtigt konstatere at 1) katten var drivvåd og kold, 2) at kældervinduet var grundigt lukket.

Så hjælper det ikke meget at sætte mad frem. Det lykkedes at lokke kræet ind i læ for sneen. Dens mennesker var  ikke hjemme (hvilket de ofte ikke er i mange dage i træk), og det skal de være glade for, for ellers havde jeg banket dem ud af fjerene og konfronteret dem med en kold våd kat.

Men Domkirken er smuk med lys på sådan en aften i snevejr…………….Billede 023

Reklamer

Julelys

Okay, så er der sparet på træet.

Til gengæld er lysene tændt FØR første søndag i Advent

Billede 016

Kameraindstillinger

Jeg ærgrer mig over at have været SÅ længe om at holde op med at bruge auto-knappen på mit kamera og i stedet begynde at finde ud af indstillingerne. Det KAN jo faktisk, også for mig, lade sig gøre at fotografere sne. Og da jeg nu er så vild med sne, såeeeeh….

Billede 005Hedehusene ved 20-tiden i aftes

Billede 009 Vestergade, Roskilde lige nu

Nu skal grislingernes bur renses og bagefter skal jeg ud i sneen. Bare for min fornøjelses skyld.

Sneflokke kommer vrimlende

Tekst: Jeppe Aakjær 1916
1.
Sneflokke kommer vrimlende,
hen over diger trimlende,
det knyger ud af himlene,
det sluger hegn og gård,
det ryger ind ad sprækkerne
til pølserne på rækkerne,
og fårene ved hækkerne
får blink i pelsens hår.
2.
Og poplerne bag mønningen
de duver dybt i dønningen,
og over stakke-grønningen
omtrimler kærv og neg,
det klaprer én om ørene
fra portene til dørene,
bag hvilke de små Sørene’
har rustet sig til leg.
3.
Og gammelmor i klokkerne
med huen og grålokkerne,
hun haler op i sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er kålen liggende,
og nu står tjørnen stikkende
og spidder sne på piggene;
og nu kom Kjørmes-knud!

Billede 006

Sidder med en rungende hovedpine og konstaterer at det jo stadig sner. Og jeg vil bevare min begejstring for sneen.  Verden er så ren og pæn og stille, og øsen kan sagtens klare det. Også klokken 3 i nat.

Derimod tror jeg nok at ideen om at tage til Julemarked på Hegnslund denne weekend må revideres. Desværre.