Sneflokke kommer vrimlende

Tekst: Jeppe Aakjær 1916
1.
Sneflokke kommer vrimlende,
hen over diger trimlende,
det knyger ud af himlene,
det sluger hegn og gård,
det ryger ind ad sprækkerne
til pølserne på rækkerne,
og fårene ved hækkerne
får blink i pelsens hår.
2.
Og poplerne bag mønningen
de duver dybt i dønningen,
og over stakke-grønningen
omtrimler kærv og neg,
det klaprer én om ørene
fra portene til dørene,
bag hvilke de små Sørene’
har rustet sig til leg.
3.
Og gammelmor i klokkerne
med huen og grålokkerne,
hun haler op i sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er kålen liggende,
og nu står tjørnen stikkende
og spidder sne på piggene;
og nu kom Kjørmes-knud!

Billede 006

Sidder med en rungende hovedpine og konstaterer at det jo stadig sner. Og jeg vil bevare min begejstring for sneen.  Verden er så ren og pæn og stille, og øsen kan sagtens klare det. Også klokken 3 i nat.

Derimod tror jeg nok at ideen om at tage til Julemarked på Hegnslund denne weekend må revideres. Desværre.

Reklamer

5 meninger om “Sneflokke kommer vrimlende

  1. Herlig vintersang, som helt af sig selv dukker op i mit hoved ved det første lille snefnug, gerne sammen med 'Spurven sidder stum bag kvist', 'Det er hvidt derude' og 'Der er ingenting i verden så stille som sne'. Jeg tænker faktisk tit på, hvor megen glæde jeg har af de mange danske sange vi sang igen og igen, da jeg gik i skole.

  2. @Rimkoger…Tak hovedpinen forduftede i samme hast som formiddagskaffen blev indtaget :-)@Catarina…Tak, og det samme til dig. Julemarkeder findes der sikkert flere af inden julen står for døren :-))@Farmer…Tak, det var jeg ikke klar over :-))

  3. Pyha det er ikke sjovt at vågne med hovepine, håber du snart får bugt med den. Ha' en god lørdag selvom du ikke kommer til julemarkede. :)Knus

  4. Forhåbentlig er hovedpinen gået væk. Snemæssigt har vi fået tilpas, sådan 2-3 cm, som dækker markerne men er væk fra vejene.Hvis hovedpinen ikke er væk, så god bedring.

Der er lukket for kommentarer.