Vred !!!

Egentlig er det efterhånden sjældent jeg sådan bliver rigtigt vred.

I stedet bliver jeg indigneret, forarget eller rystet, men de fleste gange trækker jeg på skuldrene og vedtager at dette eller hint ikke behøver hidse mig voldsomt op.

Det er en anden sag når det gælder misrøgt af dyr. Så bliver jeg decideret vred.

I aften har jeg været på besøg et sted på en førstesal. I stueetagen bor nogle unge mennesker med x antal børn og en kat. Denne lidt sky og skræmte kat har normal vis et kældervindue den kan komme ind ad. Ikke sådan at den kan komme ind i lejligheden, men dog ind i læ og ly. Da jeg skulle hjemad i aften, sad katten udenfor i sneen og jamrede det bedste den har lært og jeg kunne hurtigt konstatere at 1) katten var drivvåd og kold, 2) at kældervinduet var grundigt lukket.

Så hjælper det ikke meget at sætte mad frem. Det lykkedes at lokke kræet ind i læ for sneen. Dens mennesker var  ikke hjemme (hvilket de ofte ikke er i mange dage i træk), og det skal de være glade for, for ellers havde jeg banket dem ud af fjerene og konfronteret dem med en kold våd kat.

Men Domkirken er smuk med lys på sådan en aften i snevejr…………….Billede 023

Reklamer

3 meninger om “Vred !!!

  1. Sådan noget bliver jeg også vred over! Godt du hjalp den! Hvis folk ikke gider deres dyr så forstår jeg slet ikke at de har dem. dejlige billeder af dine to på gulvet 🙂 God søndag. Knus

  2. Uha jeg var fielme også blevet vred. Man skal ikke anskaffe sig dyr hvis de skal være alene hjemme det meste af tiden, det er egoistisk. Godt du gik lokket den i tørvejr og så håber jeg ikke den har raget sig en lungebetændelse til. Ha' en dejlig søndag.Knus

  3. Jeg kan godt forstå at du bliver vred, de burde fratages katten, det er så uansvarligt ikke at sørge for et dyr når man har taget det til sig…GRRRRRRR….Giv dem en skideballe når du ser dem…

Der er lukket for kommentarer.