Småkager — opskrifter

Rigmor spørger hvad jødekager er. Her kommer alle tre opskrifter på weekendens småkager…………..

Jødekager:

250 gram mel

½ teskefuld hjortetakssalt

½ teskefuld stødt ingefær

reven skal af en citron

200 gram smør

125 gram sukker

½ æg

til pensling: æg, sukker & kanel, mandler

Mel, hjortetakssalt, ingefær og reven citronskal blandes. Smøret smuldres heri. Sukker tilsættes og dejen samles med det halve æg. Dejen hviler koldt mindst 1 time, men kan sagtens ligge flere dage i køleskabet.

Derefter rulles dejen tyndt ud og udstikkes i runde kager, som pensles med æg og drysses med kanle, sukker og finthakkede smuttede madler.

Bagetid: ca. 5-8 minutter ved 200 grader.

Billede 009

Pebernødder:

125 gram smør

125 gram sukker (gerne brun farin)

250 gram mel

1 æg

1 teskefuld natron

½ teskefuld ingefær

½ teskefuld kanel

3/4 teskefuld kardemomme

1 knivspids hvid peber

Mel blandes med sukker, natron, ingefær, kardemomme, kanel og peber. Smør smuldres heri og det hele samles med ægget. Dejen hviler koldt mindst en time, men kan ligge i flere dage i køleskabet.

Dejen deles nu i små tern á 1x1x1 centimeter og trilles til kugler. Bages ca. 8-10 minutter ved 200 grader.

Billede 011

Kokoskranse:

150 gram mel

125 gram smør

125 gram sukker

vaniliekornene fra ½ stang vanilie

120 gram kokosmel

½ æg.

Smør smuldres i mel. Heri tilsættes sukker, vaniliekorn og kokosmel. Det hele samles med ægget. Dejen hviler koldt mindst 1 time, men kan ligesom de andre, sagtens ligge i flere dage.

Jeg bruger min gammeldags kødhakker med stjerneskiven i og kører dejen ud i lange strimler som skæres og samles til kranse.

Bages ca. 8 minutter ved 200 grader.

Billede 010

Reklamer

Udenfor …..

……Går en lille mand rundt i solskinnet med en lille sort mappe og et kamera. Han tager billeder af boligblokkene og ser uhyre tænksom ud. Så tænksom at jeg gik helt i stå med blomstervandingen. Skal blokkene sælges ? Skal der bygges om eller ud ?

Jeg stemmer for udvidelse af altanerne !!!  Men jeg plejer så ikke at blive taget med på råd.

Udenfor venter også en udfordring af de mere spædendene, og her kunne jeg faktisk godt bruge lidt hjælp.. Jeg skal købe en julegave til mig selv fra Chef . Og jeg er helt blank på hvad jeg skal bruge pengene til (det er ikke en mulighed bare at få pengene, jeg HAR spurgt).

Beløbet er lige akurat ikke nok til en ny udgave af windows, og ikke i nærheden af drømmerøremaskinen. Men nok  til 2-3 nyudgivne bøger, ca…. Så har jeg ikke sagt beløbet, hvilket jeg nemlig ikke må, men alligevel sagt nok til at I nok kan komme med nogle kreative indspark til mig.

Og nej, jeg vandt ikke noget som helst til julebanko’et….var tæt på flere gange…..men lige ved og næsten, slår som bekendt ingen mand (eller kvinde) af hesten. Rigtig glad blev jeg da den helt store julekurv, fyldt med and, skinke, flæskesteg, rødvin, snaps, sild, rødkål, kaffe, portvin, chokolader, nødder og ganske meget andet, blev vundet af een af pensionisterne. Den er helt sikkert faldet på et tørt sted, og den slags er skønt.