Verdens bedste håndbold ??

Intet mindre end en fornøjelse at følge håndbolddrengene i endnu en gysende suveræn sejr. Sikke de kan! Som individualister og som hold…..!!!  Og det sidste tæller i min bog allermest.

Nøj  hvor skal der hujes og klappes på søndag !!!

Aftenen var på hjemmefronten blev godt bakket op af en lækker tappas menu med glimragende italiensk rødvin……Video 009

Reklamer

Overvejelsernes tid

Januar er tung og mørk. Og denne januar travl med ekstra vagter og en døgnrytme som konstant er vendt på hovedet.

Jeg har mine vågne aktive timer rundt omkring midnat, men har haft behov for isolation og eftertænksomhed og bruger de fleste timer på computerens spillesteder.

Tænksomheden handler om venskaber der kommer og går og en naturlig følge af lige denne tænksomhed rammer gæstelisten til festen. Jeg kommer til at tage det for umødigt tungt, og så går jeg i tænkeboks.

En anden overvejelse handler om en anden bolig. Min udlejer vil nemlig gerne inddrage min lille hybel i nabolejligheden så den kan blive en del større. Jeg vil så få tilbudt en lejlighed magen til den jeg har når en sådan bliver ledig uden at skulle sætte denne her i stand. Umiddelbart ser jeg ingen grund til at bytte een udmærket placeret 1-værelses med en anden magen til, så jeg har bedt udlejer overveje muligheden for at finde en 2-værelses til mig. 

Hvis jeg har noget de gerne vil have, må de da kunne finde noget jeg gerne vil have!!  Eller hvad??

Jeg har dog en del blandede følelser omkring det, for det indgår ikke ligefrem i min økonomiske planlægning at skulle investere i de flere møbler en større lejlighed kalder på ELLER en fordobling af min husleje. Og overtage en ikke-istandsat lejlighed kommer tydeligvis ikke på tale.

En tredje overvejelse handler om muligheder for et nyt job. Ikke fordi jeg pludseligt i løbet af januar er blevet træt af hverken Kaninen eller gæsterne, men logisk tænkning fortæller at biksen ikke bringer det helt store overskud for tiden, og da jeg helst vil være på forkant læser jeg de få jobannoncer der triller ind i indboksen meget meget grundigt. Så det ser også en smule tungt ud.

En af de helt fantastiske ting ved at have passeret halvvejsmærket i livet er dog at jeg ved at det formentlig løser sig…..med tiden….på den ene måde eller den anden.

Bloggen har ikke fyldt meget noget som helst meget meget længe og jeg tør slet ikke tænke på hvor mange indlæg der ligger i reader og venter. Heldigvis findes “slet alt-knappen” og så er det jo bare at kigge ind til jer alle sammen som tiden og energien og overskudet er til det.

De superpostive updates fra første halvdel af januar er at begge mine drenge har det fantastisk og er positive i deres valg i livet og at der hos mig ligger en hel stak bøger og venter på at blive læst.

Nu skinner solen flot på det hvide drys der faldt i går, og senere står den på hakkedrenge med kartoffel/kikærte-biks og tzatziki.

Video 007

Mandag = frisk luft

Det er altså dejligt at skifte værtshusluften ud med noget frisk noget af slagsen.

Turen gik til havnen og det var overraskende koldt på trods af milde temperaturer.

Video 060

Nu har jeg aldrig helt forstået konceptet vinterbadning, men lige nu må de åbenbart slet….de lokale  vikinger.

 

Video 057

Tiden er grå og hvid og sort, men det går mod lysere tider og om ikke så forfærdeligt længe stævner M/S Sagafjord ud igen.

Video 061

Video 070

En jeg kender, har for tiden nogle nogle advarselslamper der blinker og handler om lidt for meget sul på sidebenene, generel dårlig kondi og lidt for veludviklet appetit på søde sager, så med starten af februar står den på motionscenter, nedskæring af sukker og frisk luft……og jeg stiller solidarisk op og deltager i løjerne.

Det skader helt sikkert ikke.

Av av

Min ryg gør ondt. Helt præcist den allernederste del på højre side.

Og jeg ved godt hvad det er.

Det er korsbenet der skaber sig og er hoppet et par milimeter ud af balance. Det er hamrende irriterende og den eneste kur er en tur op til mirakelmager Jørn, som jeg ved kan sætte det på plads.

korsben bækken

Skaden opstod om natten i forbindelse med decemberorkanen i 1999. Jeg arbejdede på en boinstitution i Sorø og havde aftenvagten da det hele brød løs. Mine 2 kolleger boede lokalt og blev sendt hjem inden tagsten og træer begyndte at flyve frit i luften, og da det under alle omstændigheder ville være uansvarligt at af mig at køre hjem og nattevagten ikke ville kunne frem, blev jeg.

Beboerne var utrygge og nervøse og jeg samlede dem i spisestuen til varm kakao, småkager og tændte stearinlys. Midt på natten, smtidigt med at strømmen forsvandt i i byen, ville en af damerne i sin seng på 1. sal og det gik også fint at komme derop lige indtil sidste trappetrin. Damen begyndte at svaje og jeg træder et skridt ned for at stå bedre fast hvis hun skulle falde. Det ene skridt, kombineret med træthed og ekstra årvågenhed, kom til at koste mange måneders sygemelding og genoptræning.

Ind imellem i årenes løb har jeg mærket lidt til det korsben og 2 gange før har det været nødvendigt at få det sat på plads, og nu skal jeg så til det igen. Jeg håber bare at den gode Jørn har en plads i sin kalender når jeg kan komme til at ringe på mandag.

Og indtil da….vil jeg smutte ud og passe mit job.

God weekend alle sammen.

Et spørgsmål om planlægning

Det er jo ingen hemmelighed at jeg runder et skarpt hjørne til foråret.

Jeg syns egentligt der er længe til, men omvendt går små 4 måneder jo rimeligt hurtigt.

Nogle mennesker skal inviteres til noget mad af en slags, og selvom det ikke er særligt mange kan  min 44 kvadratmeter bolig trods alt ikke fungere som fejringslokalitet.

Der er et festlokale i naboblokken og det kan lejes, bare ikke lige i maj måned!!  Fandt jeg ud af i går. Og jeg mente ellers selv, at jeg var ude i sygelig tidlig planlægning. Det var jeg så ikke!! Men nu er lokalet book’et og jeg når at være 50 i en måned inden festen skal  holdes.

Det er vanskeligt  en udfordring med sådan en festmenu. Jeg vil gerne servere noget af det jeg selv allerbedst kan lide og vil formentligt lave det allermeste selv. Buffet, tænker jeg. Og det kommer til at kræve nogle feriedage.

Det er en STOR udfordring at beslutte hvem der skal inviteres og hvem der ikke skal.  Jeg kunne nemt komme op på omkring 100. Ikke fordi de findes i hverken familie eller omgangskreds, men rigtigt mange af mine søde faste gæster ville i den grad pifte en fest op.

Det HAR jeg indset ikke går. Der må og skal trækkes en streg i sandet. Og løsningen har jeg også fundet.

På min fødselsdag skal jeg arbejde og CHEF har meget sødt sagt at jeg da bare kan holde fri. Jeg går nu på arbejde og fejrer mig selv sammen med mine gæster, masser af øl (og en taxa hjem) og en kæmpe gryde fuld af gode wienerpølser.

Og på selve dagen er alle selvfølgeligt velkomne på Kaninen…