Det blev noget helt andet

Det blev ikke Hagalund sofaen.

Fordi madrassen er tyndere end tynd.

Fordi den er rimeligt besværlig at omgøre til seng.

Fordi sengen endte hele nede i gulvhøjde.

Og i øvrigt startede skolebørnenes vinterferie i går, hvilket viste sig at være det samme som et propfyldt Ikea. Hverken Tove, som sødt havde tilbudt sig som støtteledsager til turen derind, eller jeg er specielt begejstret for steder som er vrimlende fyldt med børn i alle aldre, nogle skrigende og andre skubbende, men alle med mindst én eller to voksne flagrende efter sig.

Jeg overvejede faktisk et kort sekund at sove på gæstemadrassen den næste uges tid, men så tog vi os sammen og besøgte sovesofaafdelingen, hvor der, sjovt nok, slet ingen børn var.  Valgtet faldt på  denne her:

lycksele-havet-sovesofa--bla__72645_PE188668_S4Jeg er glad for den på den måde man er glad for et acceptabelt kompromis, men lige nu er det det pengene OG pladsen rækker til.

Svagheden ved den er at den mangler en sengetøjsskuffe, men så fik jeg ryddet ud i én af de dybe skuffer i klædeskabet og smidt gammelt teamtøj og diverse højhælede sko ud, som alligevel aldrig skal bruges mere og så må dynen og puden ligge der i dagtimerne.

På den rigtigt positive side har jeg sovet skønt på den, for den har en god madras og jeg ligger ikke helt nede på gulvet.

Og sådan ser den ud hos mig:

Billede 018

Rigtigt meget mere gulvplads er det blevet til, men Inge, den store stol bliver der stadig ikke plads til 🙂

Reklamer

7 meninger om “Det blev noget helt andet

  1. I første omgang, må jeg indrømme, synes jeg den så lidt kedelig ud ;0) – men på billedet hvor den står i din stue ser den rigtig fin ud :-)Det bedste er jo, at den er god at sove på – tillykke med det gode køb:-)

Der er lukket for kommentarer.