Historien om 1. præmien

Siden i torsdags har jeg overvejet om jeg havde lyst mod til at udstille hvorfor jeg har tildelt mig selv en 1. præmie udi kategorien Hvor dum har man lov at være, og nu har jeg besluttet mig.

Mine læsere er jo søde, tolerante og forstående mennesker, så i får den. Historien. Selvom det giver mavekneb overhovedet at skrive den.

For godt og vel 2½ år siden flyttede jeg fra ex’en efter et ydmygende og pinagtigt langt forløb hvor jeg fik det dårligere og dårligere og brugte det meste af min tid med at slå mig selv i hovedet med alle mine fejl og mangler.

Jeg var dengang og er stadig nært og varmt knyttet til hans datter og holdt derfor fast i en god relation til manden. Det var dengang min eneste mulighed for at blive ved med at se hende ind imellem. Det kom vist også til at betyde at jeg lagde låg på megen vrede og frustration, selvom rigtigt gode venner jævnligt både punkede mig og bakkede mig op i at den eneste helt rigtige beslutning var at blive langt langt væk fra manden.

Han og jeg arbejdede sammen i noget fritidshalløj som krævede meget tid, meget energi og godt samarbejde, og det kunne vi sagtens. Ind imellem gik vi også i seng med hinanden. Vores fælles interesser var ikke blevet ramt af “skilsmissen”.

Så skete der det at hans allerførste kone skulle skilles og havde det rigtigt svært med en masse ting og som den jeg er, insisterede jeg på at vi selvfølgeligt skulle hjælpe hende med stort og småt. Det fik det resultat at de to pludseligt gik i fyr og flamme og skulle lege parforhold igen. Det forhold holdt (selvfølgeligt) ikke men fik store konsekvenser for mig på alle mulige planer fordi hun mente at det var min skyld at de ikke kunne være kærester.

De godeste venner ( og de har kendt ham i rigtigt mange mange år) trøstede mig og skældte ud og bad mig huske på at sådan er han bare. Hans behov kommer først, sidst og ind imellem.

Så gik der lang tid igen og det her “venskab” vi har, han og jeg, bestod på én eller anden besynderlig måde. Vi holdt ferie sammen med hans datter og selvom vi begge har insisteret på at vi IKKE var kærester, kan jeg se at det alligevel har været et pseudokæresteforhold. Vi har foretaget os ALT det sammen et kærestepar gør. I stort og småt. Og selvom det hele tiden har luret i mit baghovede at både han og jeg er de samme mennesker som altid, har det på en sær og besynderlig måde været godt nok. Jeg har i hvert fald ikke haft behov for at søge noget andet.

Efteråret og vinteren igennem har jeg tilbragt næsten al min fritid sammen med ham, og er blevet ringet op mindst 2 gange dagligt af ham. Så i sidste uge (mandag og tirsdag) ringer han pludseligt ikke og er kort for hovedet de 2 gange jeg ringer, indtil han onsdag ringer og vil komme forbi til en kop kaffe inden jeg skal på job. Her fortæller han at han tilfældigt (?) er rendt ind i en gammel kæreste og skal besøge hende om torsdagen og om fredagen og iøvrigt tilbringe weekenden sammen med hende!!!!

Og der er det så jeg tildeler mig selv den nævnte førstepræmie.

Og da jeg nu har besluttet at fortælle den ærlige og sande historie, vil jeg også gerne indrømme at jeg har allerhelvedes ondt i maven og føler mig både såret, skuffet og umådeligt DUM DUM DUM!!!!!!

Lige nu forbeholder jeg mig ret til at være småbarnlig og nægtede at tage telefonen da han i går, fuldstændigt som forudset, ringede præcist klokken 11:59 på vej hjem og uden den nye kæreste ved siden af (formoder jeg).

I må gerne skælde ud. I må gerne håne. I må gerne mene at jeg er dummere end dum. Det gør jeg selv!!!!!!!

(TRYK SÅ PÅ “UDGIV”!!!!!!!)

Her var det nok passende at youtube en klassisk sang af de helt sentimentale som illustration……meeen så dum vil jeg alligevel ikke fremstille mig selv.

Reklamer

26 meninger om “Historien om 1. præmien

  1. Jeg kunne dekorere væggen med førstepræmier af den slags – blot tog det mig 17 år at komme ud. I øvrigt det bedste jeg nogen sinde har gjort for mig selv.Håber at du kommer igennem og ud med skindet på næsen.

  2. Undskyld mig, Annette, men jeg synes DU ER HAMMERSEJ!!! Kæft det er godt gået at du smider manden ud der for 2½ år siden, når nu du ikke kunne bruge det hele af ham. Og bagefter tager du det, du kan bruge. Dét er da sejt!Nu kan du så ikke bruge noget af ham mere, og så holder du en "fest" af slagsen, der giver tømmermænd, og får dermed lukket af for en del af dit liv med manér. Sådan skal det gøres! Jeg er fuld af beundring!Nye døre vil vise sig i den kommende tid, og nogle af dem vil du åbne og kigge lidt ind og se, hvad der gemmer sig af muligheder. Hold øje med de døre, ikk'? Den, du har lukket bag dig, kender du indholdet af, og den kan jo ikke bruges til noget mere. Nej, det er de nye døre, der skal kigges efter nu. Held og lykke med at finde din kommende lykke – i dig selv og i selskab med en dejlig partner.

  3. Jeg kunne ikke drømme om at dømme dig på dine handlinger. Vi er jo bare mennesker. Håber at du kommer igennem og ud med skindet på næsen.Kram.

  4. Kæmpeknus til dig♥ Det er bare menneskeligt – de fleste af os ville have gjort det samme tror jeg. Man vil altid gerne tro på det bedste. Ingen første præmie herfra kum masser af varme tanker og knus♥

  5. Kæreste Annette – Jeg synes du er en fantastisk kvinde og sender dig et kæmpe cyberknus. Flot at du har skrevet dette indlæg!!Jeg synes ikke du har "dummet" dig (been there, done that 😉 – som så mange andre)! Man tror jo på at det man gør er det rigtige – at tingene så ender med ikke at være det rigtige kan man jo henlægge under erfaring :-)… og så er den potte ude!At man så har lyst til sparke ham godt og grundigt i r…. for dårlig opførsel, er jo en anden sag ;0)Hav en dejlig onsdag du superseje kvinde 🙂

  6. Jeg synes allerede, at de andre kommentarer indeholder mange kloge ord, som jeg er enig i, men først og fremmest håber jeg, at du passer godt på dig selv og ikke spilder mere tid på ham – det lyder ikke til, at han er det værd.

  7. Hej Annette.Du er da ikke dum tværtimod vil jeg sige. Du lod en dør stå på klem som han ikke kunne finde ud af at komme ind ad. Så jeg syntes også du skal droppe ham, men pas på for der er jo sikkert et eller andet ved ham du ikke kan stå for, og spiller han sine kort rigtigt så plumper du måske i igen, hvem ved.Og det var så denne uges TVÆRS samtale på p4 i p1. var det ikke sådan det hed i gamle dage? Nej spøg til side, det var super godt at du skrev indlæget og jeg håber du kan bruge nogle af svarene du har fået.

  8. Kære Anette.Åh ja, vi er da en hel del, som har været i samme situation. Det gør ondt, giver åndenød og man føler sig bare sådan pisset på. Kun du ved hvad du skal gøre. Men han virker ret umoden, ham x'en. Han har brug for alt for mange bagdøre, som står på klem. Det har du ikke fortjent. Det er ikke til at leve med. Når han er ude af dit system, så er du åben for nye bekendtskaber. Du har vel bare håbet, og lukket af for evt. andre signaler. Du er åben og ærlig, flot. Knus her fra

  9. Søde Annette, hvis der skulle gives 1. præmie for dette, ville verden vist være fuld af 1. præmier. Nu er tiden vist kommet til at du passer lidt bedre på Annette!Varme hilsener fra Laura 🙂

  10. Jeg synes ikke du er dum og synes heller ikke du fortjener en præmie i dumhed men nærmere en 1 præmie i mod…Hmm… jeg kender vist situationen fra en af mine døtre der nu er "hoppet på den" for tredie gang…den kærlighed er skisme noget uhensigstsmæssig af og til…Varme tanker herfra til dig…Hold dig munter!

  11. Ingen præmie i dumhed herfra, jeg kunne sagtens finde andre der er langt mere kvalificerede til det.Jeg fornemmer du har gode og nære venner – brug dem. Jeg tro at du en dag vil du indse at han ikke har fortjent dig.

  12. Jeg vil helst undgå at dømme andre mennesker, fordi vi alle er så forskellige, og handler vidt forskelligt. Det der er sket, kan du ikke ændre på, og et eller andet sted har du jo haft det godt med tingenes tilstand, og den måde I levede på. Ingen problemer er så store, som dem man selv står midt i, men lad være med at bebrejde dig selv, det kan jo ikke laves om og du er allerede straffet nok. Behold alle de gode minder, og glem alt det andet. Jeg ved det er let at sige, men sværere at efterleve. Kridt skoene og vælg din nye vej.

  13. Ja, vel er du dum… lige præcis lige så dum, som vi vist alle sammen har været på et eller andet tidspunkt i livet, og nu var det så bare din tur. Som så mange andre har nævnt, er du jo kun et menneske – et med følelser oven i købet. I modsætning til en vis Mr. X, som tilsyneladende tænker mest i praktiske baner. Ud på møddingen med ham – jeg synes, det var utrolig modigt af dig at skrive om det på din blog, men forhåbentlig har det også hjulpet dig, at du fik luft og fik sat ord på alt det, der raser i dig lige nu.

  14. Såret og skuffet kan jeg sandelig godt forstå, at du er, Annette, såmænd ditto at du føler dig dum, men sidstnævnte holder ikke rigtigt! Du havde genoptaget et forhold til ham, men med den store forskel, at du nu har din egen bolig, så at du kan låse døren og vælge sololøb!!! Det har givet en tryghed, en selvstændighed og selvtillid, og med det i bagagen har du vel følt et ligeværd. Og Jeres forhold har jo fungeret fint. Klokken har så ringet, da x'en fik mere end flyttehjælp, men hun har måske nok brugt ufine kneb i situationen; det er en billig måde at have en gratis handyman ved hånden…Nu har han til gengæld tydeligt vist ikke at være værd at samle på, så glem ham og tro på, at om ikke nu, så vil du senere få kontakt til hans datter igen, hvis hun ønsker det.Må din ærlighed her på bloggen gøre, at sårene hurtigere heler, det håber jeg meget.nb. Har du inviteret ham med til din fødselsdag, så meddel, at den ikke længere gælder!

  15. Dum? Du er menneskelig Annette!! Og jeg skjønner meget godt at du er både såret og skuffet!! Du har lov til å være det!! Synes han har oppført seg dårlig mot deg, hadde du fått deg til å gjort det samme mot ham? Neppe…..Selv om dere ikke var samboere eller gift, har dere jo hatt et forhold…og forhold forplikter!MEN: opp med hodet, rak i ryggen, se framover!!! Varm klem fra meg:)

  16. Wow – det er sandelig modigt at være SÅ ærlig. Forhåbentlig er det også befriende, for det er ret tydeligt, at det var noget der bare skulle ud. Og nu kan du jo se, at der er mange som har oplevet noget lignende…. Jeg synes ikke du har været dum. Der har været en periode, hvor I ikke har været kærester, men alligevel har haft en eller anden form for løst forhold. Måske er problemet, at I aldrig har fået en ærlig snak om reglerne eller forventningerne for dette "forhold"?! Jeg synes ikke du skal fortryde noget og lad være med at slå dig selv i hovedet. Til gengæld synes jeg det er vigtigt at du stopper nu, hvor det ikke længere er tilfredsstillende! "Duer ikke", som prinsessen sagde til alle frierne i eventyret om Klodshans.

  17. Jeg kan blot sige, at jeg er helt enig med de andre. Du er bare et menneske Annette – lad være med at være så hård ved dig selv og dum det er du bestemt ikke! Knus og tanker

  18. Kære Annette Du lyder meget menneskelig. Vi husker vel bare alle de gode minder og håber at de grimme/ubehagelige/irriterende/ mm ved ex'en. Og det er du punker dig selv over at være til rådighed hele tiden og "tro" at man er i et "forhold" det er vist også en kendt fornemmelse. Jeg håber at du finder ud af dit liv og at du kan holde kontakten med hans datter (hun bliver vel også ældre og kan være sammen med dig UDEN at han er med). Han lyder som en man kun skal kende og ikke have noget forhold til da han kun skuffer en og udnytter én… godt at du skrev her, det kan være at det letter dig, nu er det ihvertfald kommet ud;-)kh Lone.g og pøj pøj

  19. Hvor er du modig – tak for at du deler sådan en sårbar historie.Jeg kommer til at tænke på den sammenligning man lavede mellem George W. Bush og Bill Clinton's svagheder/eftermæle. Bush lavede lidt for meget krig, Bill Clinton elskede lidt for meget. Og helt ærligt – hvor slemt er det at sende kærlighed ud i verden og til andre mennesker, når alt kommer til stykket? For det er jo bare det du har gjort. I dette tilfælde desværre til et menneske som ikke var det værd.

  20. For filand da Annette – hatten af for dig og din ærlighed og hatten af for at du også kun er et mennesker med følelser som alle andre og du er slet ikke dum eller noget, det sgu da ham der er en Fu***ng klaphat som udnytter dine følser for ham og så tror han åbenbart at han bare kan shoppe fra den ene til den anden. Klovn siger jeg bare. Og du, du er sgu da bare så meget i orden og har slet slet ikke fortjent sådan en som ham. Og ja du har stadig følser for ham, for man slukker jo ikke bare sådan som for strømmen i en kontakt. Men du har fortjent bedre. Tro mig. :)Stort knus til dig. 🙂

  21. Nogle siger, at Guds veje er uransagelige. Kærlighedens veje er uransagelige – vil jeg tilføje.Er vi selv herre over følelser eller har de deres eget liv og styrer os mere end vi vil og kan med viljens kraft?Meget, meget flot at du har turdet fortælle og udgive indlægget.Du er i hvert fald sødere end sød.Knus

  22. Kære Annette 🙂 Hvor er du hudløs ærlig – og utrolig sopper måde du udlægger forløbet på.Din skuffelse og vrede er helt på sin plads – men ikke, at du dunker dig selv og udnævner dig selv til dum.Nogen gange vil man gå rigtig langt for, at bevare et venskab/forhold – på den vej må man nogen gange sande, at det altså kun er den ene part der er parat til det – det kan være barsk – også at sidde med følelsen at man er blevet holdt for nar.Men jeg er sikker på, at du til en hver tid kan kigge dig selv i øjene og ved at du har spillet med åbne kort og kan stå ved dig selv – både hvad du har tænkt, givet og langt i det.Rank ryggen og vær stolt af dig selv !!!De bedste kram herfra 🙂

  23. Jamen kære du, jeg tror vi alle mindst én gang har prøvet noget lignende – så er vi alle dummere end dum …Jeg håber, du kommer over det uden alt for mange skrammer, men ved også godt, at det er usigeligt hårdt!Klem!

  24. Helt ærligt søde Annette, hvor dum har HAN lov at være? Han ved jo godt hvordan du føler, og det udnytter han stort..SIkke da et røvhul for at sige det pænt. Dine følelser er der ikke noget i vejen med, vi gør allesammen fejl, sådan er livet, men han behøver jo ikke at misbruge dit venskab…Ud med ham, dur ikke..Knus til dig og lad være med at skælde dig selv ud…Det er du for god til…;-D

  25. nu dømmer jeg ikke andre mennesker og i bund og grund er du kun et menneske med følelser og mangler og kærlighed og det du gør/gjorde har 10000 vis af mennesker gjort i en menneske alder selv jeg kunne finde på det 🙂 kram og en god tirsdag til dig menneskebarn 🙂

Der er lukket for kommentarer.