PPPS og andre løsrevne dele fra mit lille liv

Ham der, der fandt mig, er ikke en kæreste. Hvad han så skal kaldes må stå hen i det uvisse, men i min verden (og hans) er kærester sådan nogle der er involveret i vennekreds, børn og forældre, og sådan har vi det ikke (endnu, om nogensinde).

Derfor kan man jo godt nyde samværet alligevel. Og når to mennesker hver især har fået lidt skrammer på næsen, passer man på. Både sig selv og den anden.

At han så får mig til at overveje et mere almindeligt arbejde med helt almindelige arbejdstider, bare for at have mere tid sammen med ham……..er en helt anden snak og de overvejelser kommer der sikkert flere af.

Formiddagen i minikollektivet har været et klasseeksempel på hvor meget sjovere det er at være flere om en opgave. K og jeg har ryddet ørnererden af ledninger bag hendes skrivebord, fjernet støv og nullermænd og gjort det pænt. Træls opgave, men acceptabel når man er to.

Min del af hjemmet her er ved at være sådan nogenlunde i orden. Så meget at jeg i aftes kunne byde en god ven på et glas rødvin i en nogenlunde pæn stue. Senere kom der uanmeldt besøg. Gennem vinduet.

Et brag lød og jeg måtte tænde lys og finde ud af hvad der ebentuelt var væltet. Såmænd et “lille” insekt der gerne ville ind i tørvejr og læ.

Billede 1078

Det er et rødvinsglas den ufrivilligt gemmer sig under for regn og blæst til trods, blev den altså lempet ud i luften igen. Der er, trods alt, grænser for hvem og hvad jeg vil dele mine sovegemakker med !!!!

Reklamer

10 meninger om “PPPS og andre løsrevne dele fra mit lille liv

  1. Hvor er den ellers fin med de små "pelsede" ben – og hvor er det rart at se dig her igen… :-)Jeg skal gerne indrømme, at jeg heller ikke deler soveværelse med hvem som helst. SLET ikke de kæmpestore edderkopper, der sommetider kommer trampende ovre i Hollymount. Sådan et gammelt hus med bjælker kan være meget tillokkende for edderkopper, og jeg kan tolerere de små, men altså ikke tekopstørrelser. Jeg mødte et par stykker, da jeg var derovre, og det tog mig MEGET lang tid at få lempet… ikke et glas, nej; det var alt for lille… men en stor plastikbeholder hen over den. Så et tyndt stykke A4 pap ind under og anbringe begge dele udenfor. Med spidsen af en paraply blev plastikbeholderen væltet, så den lille fætter kunne komme ud i det fri igen, og jeg SMAK døren i så hurtigt, det kunne lade sig gøre. Jeg kunne aldrig drømme om at gøre dem noget, men jeg vil IKKE have dem indendørs. Ellers mange tak… 😉

  2. Dejligt at du er tilbage på bloggen igen. Ja der er så mange overvejelser her i livet. Også selv om man er fyldt 50 år. Tillykke med dagen skal du have her fra,stort knus og ja pas på dig selv og ham, den måske egnede.

  3. Nyt det uansett hvordan dere sammen er enig om hvordan dere vil ha det. Så lenge du trives og har det bra så er det meste ok. 😉

  4. Ja mange ting er sjovere når man er mere end én om at dele det.. 🙂 Tillykke med nyt hjem und alles.. 😉

  5. Dejligt læse, at du passer på dig selv og dit PPPS-venskab. Når man ikke er 16 år længere, tænker man sig lidt mere om, og det synes jeg er klogt! Da jeg var sidst i 20'erne, boede jeg nogle år i et minikollektiv og var meget glad for det – nu er det afløst af et 'tomands-kollektiv' 🙂

  6. Du er åbenbart vældig omsværmet, men jeg forstår din tilbageholdenhed overfor den natlige kavaler! Dit PPPS lyder dejligt, Annette – godt for jer begge 🙂

  7. Tillykke – det er dejligt at være to uanset om det er en officiel eller en uofficiel ven-kæreste-kammerat-elsker du har fået 🙂

Der er lukket for kommentarer.