Historien om 4 glas

Tilbage først i 80’erne var jeg en tur på Christiania og købte nogle, dengang, 4 vildt dyre mundblæste glas hos glasmageren derude.

historien om 4 glas

Vi brugte dem ikke særligt ofte, for de er næsten ikke til at rengøre, så i mange år stod de mest til pynt på en hylde.

En del år senere, da mor og Søren var flyttet til Slagelse, kom de frem når de, min daværende mand og jeg spillede kort.

Glassene havde plads i et skab i stuen. Der stod de imellem kortspillene sammen med de andre pæne glas og hjemmets spiritusflasker.

Søren døde fredag den 11. april 1997. Om mandagen derefter, hvor hele huset er tyst og alle tusser rundt med absolut ingen gøremål men masser af gråd, chock og knus, lyder der et brag fra stuen. Tobias ligger på sofaen med et tæppe, men ingen bevæger sig i det rum. Glashylden i skabet er faldet ned over flasker og glas og alt burde være splintret til atomer. Det eneste der skete var at foden på et af “vores” glas var knækket af.

Vi brugte stadig de resterende glas ind imellem. Ikke så ofte for der var meget smerte forbundet med de glas.

Da jeg et par år senere blev skilt fra den mand, røg der endnu et glas…..uforklarligt og bare sådan.

I dag bliver de pakket efter alle kunstens regler når jeg skal flytte. Og de sidste 2 glas bliver aldrig brugt til andet end pynt, men de er her. Også her, i den nye bolig.

Billede 1097

Reklamer

16 meninger om “Historien om 4 glas

  1. Hvor er det dejligt, at se at du er tilbage på bloggen.Du får lige et par ekstra tillykker, med de 50, med den nye bolig, med de nye venner og med ham, der måske er lidt mere end en ven.Spændende historie med de glas, er der mere mellem himmel og jord? Eller hvordan ligger det lige med det ☺.Knus og hyg dig i dine nye omgivelser.

  2. Held og lykke med flytningen søde. Og hvor dejligt at du har brugt tiden du var væk fra bloggen på noget godt♥ Er sikker på at der er masser at lave disse dage. Se jeg tror jo ret meget på det overnaturlige specielt efter det program fra TV2 Åndernes Magt og så kan man tænke videre over det med glassene. Hvem er det præcist der har lavet glassene? Har en vase der også er fra Christania vi fik i bryllupsgave! Knus

  3. Hei hei!Hyggelig lesning her inde hos deg og finfin blogg!:)) Oppdaget deg via Renates blogg og ser du er fra Danmark. I Norge bruker man å si at "Ukrutt ikke så lett forgår", så måske er disse glassene fyllt med en lykke større enn du tror;-)) Nå vil jeg inn å lese mer hos deg!Knus fra Anne Karin

  4. Ja der kan ske noget, der ligesom kan hægtes sammen med oplevelser – her både plusser og minusser. Men du beholder vel de to resterende glas, fordi du holder af dem, og ikke for andet??Smukke er de, og rengøringsmæssigt ligner de nogle min mormor havde, og hvor jeg lærte kunsten at få et viskestykke snoet ned og tørre/pudse flot 😀

  5. Det lyder som glas du må værne om. De ser meget smukke ud, og så har de "sjæl" Gad vide hvad glasset blev brugt til, før de blev blæst til de nuværende. Knus og tanker til dig Anne

  6. uha en sær historie om de glas gad vide om de glas kan fortælle en historie … det er ellers nogle flotte glas 🙂

Der er lukket for kommentarer.