Værd at blogge om ?

Billede 023

Ovenstående er ikke en skid sundt. Som slet ikke. Men rygningen er værre, ikk’ !!!!

Sidder på min 4. røgfrie dag og tygger på endnu en beslutning om at lægge smøgerne på hylden. Smide den grimme og usunde vane helt ud. Funderer over hvordan det mon går denne gang.

Jeg har tilmeldt mig kvit.dk og der anbefaler alle uden undtagelse at fortælle om rygestoppet til så mange som muligt.

Så hvorfor ikke også lave et blogindlæg om det og håbe at stolthed, om ikke andet, kan holde fast i beslutningen.

Men hvorfor vil hende mig  der har svoret hellere ryge end blive fed, pludseligt ikke ryge mere ??

Fordi jeg endnu en vinter har haft kronisk hoste og bronkitis siden begyndelsen af november. Og jeg er TRÆT af det. Træt af at sidde og kaste op på sengekanten fordi jeg hoster. Træt af at smide alle de penge ud på en pinagtig død (jeg gætter på det ikke er sjovt at drukne eller blive kvalt  –  ja ja, com ci com ca). Skulle der een eller anden dag komme børnebørn, vil jeg faktisk gerne have overskud til at løfte poden/podinden op.

Og hvorfor har beslutningen så været så længe undervejs???

FORDI FORDI FORDI jeg 2 gange før  -  med stor succes, mind you – er stoppet med at ryge, MEN begge gange har taget vildt meget på. Første gang +25 kg og anden gang 14 kg før jeg kastede håndklædet i ringen og købte en pakke cigaretter igen.

Nedenstående er sakset fra et dagbogsindlæg hos en bruger på kvit.dk………det siger en del, syns jeg.

Benzen: Findes normalt i kul, og er et opløsningsmiddel der bruges i kemisk fremstilling. Kræftfremkaldende.
Formaldehyd: Meget giftig og farveløs væske, der bruges til at bevare kadavere. Giver kræft, åndenød, ødelægger huden, og giver problemer med tarmene.

Ammoniak: Bedre kendt som toilet-rensemiddel. Bruges til at give tobakken smag, og til at frigøre nikotinen fra tobakken ved fordampning. De fleste ingredienser i cigaretterne, er noget som cigaretfirmaerne har tilført, for at få folk mere afhængige af dem. Dette er dog på bekostning af sundhed.

Acetone: Neglelakfjerner. Behøver jeg sige mere?

Tjære: Små partikler, som bliver draget ind i lungerne når man inhalerer en cigaret. Når man inhalerer røgen, bliver omkring 70% af tjæren i røgen siddende i lungerne, fordi røgen kondenserer og ødelægger.

Nicotine: Selve det stof, som gør os afhængig, bruges normalt som insektmiddel. Hvis du kogte en cigarette ned, destillerede nikotinen, og skød den ind I en blodåre ville du dø på ingen tid. Det er en ufattelig kraftig gift, som også virker gennem huden. Derudover, er det en af de mest afhængighedsskabende stoffer vi har.

Carbonmonooxid: Dræbende og lugtfri gas, man normalt finder I biludstødning. Grunden til, at den er så dødelig, er fordi at kroppen optager CO i stedet for ilt, og derfor kan kroppen pludselig ikke trække vejret. Det er den primære gasform i cigaretten når den tændes.

Arsenik: Det er rottegift. Igen, behøver jeg sige mere?

Hydrogen Cyanid: Det er den giftgas, som man brugte I koncentrationslejre under anden verdenskrig.

Der er så mange andre ting i, som jeg ikke har nævnt. Fx små mængder af polonium, der er et radioaktivt stof normalt brugt i atomreaktorer. Der er også bly, hvilket også er særdeles giftigt. Der er terpentin i, hvilket bruges til at opløse maling. Fik jeg nævnt at der også er maling i cigaretter? Jep, 30% af cigarettens tobak er slet ikke tobak, det er papir der er malet brunt og tilført en masse forskellige kemiske tilsætningsstoffer.

Andre kan stoppe og så kan jeg vil også. Ja det VED jeg jo at jeg kan. Jeg kan også blive smælderfed mens mine lunger bliver sundere, men den kamp må vente. Og der er alligevel ikke rigtigt nogen jeg skal imponere for tiden !!!

I det hele taget kan det kun gå fremad.

Siden medio december har jeg haft nældefeber (tror jeg nok) og været på to hidsige prednisolonkure. Halvdelen af huden på min krop er kradset til blods, og jeg kan slet ikke gennemskue hvad jeg eventuelt ikke kan tåle. Dog har jeg mistanke til citrusfrugter så exit min sunde morgendrik bestående af friskpresset appelsinsaft (det eneste sunde jeg nogensinde har holdt fast i mange år i træk, suk!!!).

Generelt har helbredet tidligere i livet været så meget bedre end nu og noget må og skal gøres. Og rygestop er det jeg selv lige nu kan gøre.

Wish me luck !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

 

Reklamer

17 meninger om “Værd at blogge om ?

  1. Kære AnnetteJeg ønsker dig alt mulig held med dit rygestop, det er starten på et nyt liv for dig og det skal nok lykkes.Efter 40 år og utallige mislykkede forsøg, er det nu endelig lykkes mig og jeg er røgfri på 3. måned.Jeg har brugt Champix, men de kan være hårde ved sjælen. Jeg har efterfølgende fået en depression, men ved du hvad? Det er det hele værd!Jeg havde fået problemer med at falde i søvn, da jeg rallede og peb når jeg kom ned at ligge. 2 dage efter jeg var holdt, kunne jeg sove i fred.Du skal købe og læse Allen Carrs bog med hjælp til rygestop. Den fjerner al den hjernevaskelse, der fastholder os i rygningen: http://www.saxo.com/dk/item/allen-carr-endelig-ikke-ryger-haeftet.aspxEn læse af min blog, er hold ved blot at læse hans bog og ved at dyrke motion, har han ikke taget på men tabt sig.Tro på at det er det hele værd, at DU er det værd, vi fortjener et liv uden røg og vores familier fortjener at vi får et langt liv.Røgfrie kram fra Marianne

  2. TILLYKKE med din beslutning om at være ikke-ryger. Jeg holdt selv op med at ryge for 8 år siden, og jeg begyndte at ryge da jeg var 15. Det er altså en lettelse at komme ud af den vane – tænk på tobakken som en slags terror du selv beslutter dig for at komme fri af. Når du har været røgfri i et par måneder vil du mærke en fantastisk lettelse i forhold til vejrtrækning og kondition, og dine irriterede luftvveje vil ikke genere dig mere. HOLD fast og HOLD ud, og prøv om du kan holde dig fra alt for fedende ting, men fyld dine skabe med fedtfattige produkter som riskiks og andet let indtageligt, så slipper du for alt for mange eksra kilo på sidebenene. Du bliver så glad for dig slev og livet, når du er kommet fri af den første tids trængsler.

  3. nb. Så i går en dr-tv "obs-reklame" omkring samme, og det får mig til nok en gang at spørge, hvorfor filan lader Folketinget salg af tobak ske her i det danske land, når det er så totalt skadeligt? Via beslutninger er masser af rygesteder stoppet, og hetzen er snart totalt. De værste kritikere er generelt x-rygere, for de kender jo til, hvor let fælden klapper igen, selv efter flere røgfrie år!Jeg støtter dig fra i morgen af, Annette :-D, men/og aldrig mere røg, såmæmd *LOL*

  4. I mine unge dage var jeg mest selskabsryger. På en 10-dages ferietur til Italien klarede jeg et helt karton, helt uden at blive dårlig 🙂 Jeg røg min sidste smøg, da jeg blev gravid. Allan har altid røget (i ca. 40 år) men for ca. 10 år siden lykkedes det ham at holde op. Det skal nok lykkes for dig også 🙂

  5. Jeg er selv ex ryger. Stoppede da jeg blev gravid med den første, sådan lige fra den ene dag til den anden. Røg ca 30 stk om dagen. Men trangen…. puha …. den mistede jeg først fire år senere, da jeg havde født nr to. Så jeg ved, hvad du kæmper imod, men husk hvor der er vilje er der sejr. Hellere være fed end at ryge. (ved det fra mig selv) Med hensyn til dine andre skavanker, så tror jeg, at du vil kunne have gavn af et besøg hos en dygtig kinesiolog ( igen erfaring) Vil ønske dig en rigtig god dag og pøj pøj med projektet. 🙂

  6. Hvor er det flot, Anette, og nu er du EKS-RYGER 🙂 Jeg har aldrig selv røget andet end et par cigaretter. Dejligt at se du er tilbage i blogland! Klem

  7. Hold ud det kan lade sig gøre. Jeg har nu været røgfri i 1½ år. Jeg har prøvet alle midler der findes på marked men fik til sidst hjælp af Champix pillerne. Dennegang var der intet savn ved at holde op og nu tænker jeg ALDRIG på cigaretter. Så hold ud.God aften.

  8. Jeg har været igennem det samme engang for rigtig mange år siden. Da jeg var i tyverne røg jeg pænt meget, og jeg udviklede også en modbydelig hoste og et lavt immunforsvar. Så det gav jo en god grund til at holde op, ligesom du nu også har. Heldigvis er jeg meget stædig af natur, så jeg holdt ud, selv om det ikke var let. Og jeg tog også på, ligesom du skriver. Men den kamp må tages senere. Det er så GODT at holde op med at ryge, og du vil elske dig selv for det… Bare klem på… 😉

  9. så vil jeg da ønske for dig at du kan holde dig for de gift pinde :)jeg stoppede med at ryge for 10 år siden og jeg savner det ikke men jeg bor sammen med en ryger med han ryger kun i udestuen :)og sukker stads spiser jeg ikke … nej jeg er ikke hellig jeg ønsker bare ikke at blive tyk 🙂

  10. Denne gang holder du bare ved! om tre dage fejrer jeg 5-årsdagen for mit rygestop, og jeg har ikke savnet cigaretterne i fire år og 362 dage. Jeg var færdig med at ryge fra dag ét, og jeg håber, du vil få det lige sådan. Under alle omstændigheder er det mindre usundt at være lidt for tyk end at ryge.Godt, at du har truffet beslutningen – det er da heller ikke for nemt at være ryger mere…

  11. Helle > tak for din tillid. Det er godt at kende nogle succeshistorier :-)Kisser > Sgu så, du har ret. Jeg ER EKS ryger .-)Guri > Du kan tro jeg skal sige til om jeg trænger et spark 🙂

  12. Oh yes I wish you luck og jeg gir deg et klapp på skuldra:)) Dette klarer du!! Gratulerer med en viktig avgjørelse i livet ditt:) Den hosten husker jeg…..ble forkjølet i desember jeg også….men en mye lettere grad….Ja tenke at sigaretter inneholder all den giften?? Og det betaler man for…samt at mange kaller sigaretten for en venn! Hvilken venn gjør noen så vondt???STÅ PÅ Annette:)) klem fra meg…og send meg melding på FB hvis du trenger et spark en gang i blant, jeg skal støtte deg:))

  13. Super sejt!At du ER holdt op med at ryge.Du er EKS-ryger nu.Og det er i højeste grad noget at blogge om.Fortæller du os i blogland om hvordan det skrider frem?Masser af opmuntring fra Køge.

  14. Held og lykke :)når min mand kunne, så kan du også 😉 han var ikke til at være i hus med i en månedstid, men siden har det gået meget godt – det er snart 11 år siden og han har det godt med beslutningen – og de tilbagevendende lungebetændelser er ovre.

Der er lukket for kommentarer.