Vrede

 

Vrede

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vrede er en følelsesmæssig tilstand, som kan variere fra mindre irritation til til intens vrede. De fysiske effekter af vrede er øget hjertefrekvens, højere blodtryk og eleverede niveauer af adrenalin og noradrenalin.

Hos en person som føler vrede vil følelsen i øjeblikket være altoverskyggende. Vrede kommer til udtryk gennem ansigtsudtryk, kropssprog, psykologiske reaktioner og til tider gennem vold. Dyr og mennesker laver for eksempel lyde, forsøger at virke større, stirrer og blotter deres tandsæt. Vrede er et psykologisk reaktionsmønster ment til at skræmme en modpart fra at true den pågældende. De fleste mennesker forklarer vrede med, hvad der blev gjort imod dem i den givne situation, mens en objektiv vurdering af sagen i mange tilfælde vil vurdere, at de har taget fejl, da vreden har fået dem til at miste selvbeherskelsen og deres objektive vurderingssans.

Jeg blev vred i går og jeg blev vred i dag !!!!  Og begge gange kunne jeg gøre nada ved årsagen til min vrede.

I går skulle jeg bruge mit (ret dyre) skruetrækkersæt, som har fast plads i tørrerummet her i kælderen.

Samme rum som plastkasser mærket diverse bor i. Samme rum som udlejers datter havde en reol stående i. Samme rum, som jeg ellers  i hovedsagen, er den enste der bruger.

Reolen er blevet afhentet af udlejers datter, formoder jeg, og ved samme lejlighed er mit skruetrækkersæt pist forsvundet.

Op af trappen med mig og fortælle udlejer historien, for derefter at blive mødt af: “det ligger nok et sted dernede”.

Umiddelbart rimeligt, så jeg TØMTE hele rummet for stort og småt, OG satte retur uden at skruetrækkersættet dukkede op.

Og da jeg igen stod i udlejers stue var det jeg blev vred, for han skulle da nok ringe til datteren ved lejlighed…….skuldertræk skuldertræk skuldertræk. Herregud, det er jo kun et skruetrækkersæt og jeg kunne da sagtens låne en af ham.

Jeg havde lyst til at råbe og skælde ud, men gjorde det ikke, for hvad skulle det lige hjælpe ?

_____________________________________________________________________

Jeg ringede i dag op til Klinisk Fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling på Glostrup for at sikre mig at de havde modtaget henvisningen fra reumatologen.

And gues what !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Det havde de ikke.

And gues what !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Reumatologen er tilbage fra ferie den 13. maj.

Nu går jeg så i hi. I hvert fald nogle timer. Sikkert lige til i morgen. Gider alligevel ikke risikere at al den indeburede vrede går ud over sagesløse.

situationsbilleder til bloggen 006

Reklamer

9 meninger om “Vrede

  1. Åh åh åh, det minder mig om hvordan jeg prøvede at holde styr på mit værktøj. Det var lige før jeg begyndte at binde små snore i så man ikke kunne fjerne det fra værktøjskassen! 🙂 men det går jo ikke an, så jeg må trøste mig med at det er mennesker jeg holder af, som lægger tingene væk.
    Men i dit tilfælde er det en anden person som er rendt med hele herligheden. Det er jo surt at bruge tid på at lede efter det. Ellers tænk på at vi er nogle stykker her på bloggen som forstår din ærgrelse! 🙂

  2. Reumatologen er meget værre og der bliver jeg nok nødt til at skælde ud for alvor når jeg får muligheden.
    Tror du har ret mht værktøjet 😉

  3. Jeg kender så glimrende det med at ryge helt op i loftet – og jeg tror ikke, det er usundt at reagere på den måde – at få det ud med det samme.
    Jeg tror desværre også godt, at du kan sige farvel til dit værktøj – hun vil da ikke indrømme at have taget det.
    Det med reumatologen er da også værre.

  4. fiberfryd

    Det var da også pokkers ærgerligt og irriterende. Heldigvis har vrede det med at dampe af, især hvis man bruger nogle kræfter (selvom det åbenbart ikke var nok at flytte ud og ind i tørrerummet).
    Jeg håber tingene flasker sig i morgen!

  5. Argh hvor irriterende med det skruetrækkersæt!

    Ja henvisninger kan godt være noget tid undervejs – er der kun en reumatolog der hvor du går? Måske kan en sekretær tage over og få den sendt hvis den er klar til det. Håber det hele løser sig – hurtigt!

    1. Jeg gætter på at sekretæren er reumatologens kone (som muligvis har begyndende alzheimer eller noget, hun glemte også at sende henvisning på blodprøver) og ja, der er kun ham, så jeg må bare vente til de kommer hjem fra ferie. Og så naturligvis ventetiden indtil sygehuset kan tage mig.

  6. Øv, hvor er det ærgerligt, at dit skruetrækkersæt og væk, og at udejeren nærmest er ligeglad. Mon datteren har troet, at sættet var hendes fars? Og rigtig ærgerligt også at du skal vente så længe på, at henvisningen kommer frem!

Der er lukket for kommentarer.