Indgreb

Jeg er bekymret for vores lille land og jeg kan mere og mere mærke at jeg ikke ret gerne gide være her mere.

At det er sådan en smule anstrengende, af alle mulige grunde, at føle at der ikke er andre muligheder

Først var der folkeskolereformen som KUN kunne gennemføres EFTER en langvarig lockout og derefter et lovindgreb, som skaber grundlaget for reformen.

Vi ved jo godt allesammen at, hvis der ikke var sket et lovindgreb, så havde skolereformen slet ikke kunnet lade sig gøre.

Jajaja, det er jo overstået og jeg har jo ikke skolesøgende børn…så hvad rager det mig !!!

Det gør det fordi NU har de kastet sig over de praktiserende læger.

http://www.tvmidtvest.dk/indhold/laeger-frygter-regeringsindgreb

I går hørte jeg een eller anden politiker (husker ikke hans navn og havde aldrig hørt navnet før i går) sige at:

Læger har jo efterhånden ansat så mange andre faggrupper i deres praksis, som jo får meget mindre i løn, og derfor skal lægerne ikke stige i løn, for hvorfor skal de skumme fløden”.

I den lægepraksis jeg kommer i er der:

  • 2 læger (de ejer praksis)
  • 2 sygeplejersker (een med speciale i rygestop og andre lungeproblematikker og een med speciale i diætkost osv.)
  • som regel 2-3 læger under uddannelse
  • 2 lægesekretærer
  • rengøring

HippocraticOath

Jeg synes de gør et fantastisk stykke arbejde. Er empatiske, grundïge, prøver at tage den tid der skal til. De videreuddanner ikke kun de unge læger med deltager fortsat selv i et hav af kurser osv.

I min verden lever de i den grad op til lægeløftet.

 hippokrates

At de samtidigt tjener en løn som kan aflønne personale, betale husleje og , ikke mindst, afdrage den studiegæld som de helt garanteret har banket op, synes jeg faktisk er helt rimelig.

Jeg ville meget hellere være til en debat om det rimelige i fuldstændigt statsfinancieret lægehjælp, når det nu kniber så voldsomt med statsfinancerne. Vi kunne gøre som de gør i Norge for eksempel.

Jeg vil hellere bevare den praktiserende læge OG betale lidt for at komme der, end undvære. Og indtil også dette slag er overstået og på plads, støtter jeg her.

Reklamer

8 meninger om “Indgreb

  1. Næææ, der er vel ikke meget andet at gøre end at følge med i hvad der sker i denne konflikt. Min bekymring går nu også mest på selve indgrebet (indgrebene).Det er da ikke særligt dansk at lockout’e og opsige overenskomster bare for at få sin vilje.

  2. Jeg kan godt forstå lægernes aktion med at opsige aftalen med regionerne. Jeg er ikke så bekymret, men følger med i håb om at der opnås en mindelig aftale med fordele til begge sider.

    Et af de problemer, der somme tider omtales som argument for brugerbetaling, er at flere og flere går til læge og at man går til læge uden alvorlige anledninger. Men det forekommer mig at være rimeligt nok, forståeligt, ikke et problem:

    For 50 år siden var der sikkert ikke så mange lav- og mellemindkomst-mennesker, der gik til lægen uden alvorlige grunde. Der er heller ikke så mange i dag, der går til lægen uden nogen grund andet end usikkerhed og en generel følelse af at have det dårligt. Blandt de, der går til lægen af “bekymring” er der altid nogen, hvis bekymring viser sig at være begrundet, om det så er noget alvorligt eller noget, der kan afhjælpes med vitaminpiller. Mange alvorlige ting opdages kun hvis folk insisterer, sidste tilfælde jeg hørte var barn med sukkersyge, som ville være dødelig, hvis ikke moderen havde INSISTERET flere gange overfor den ene og den anden. På hospitalet sagde lægen til moderen (en fjern bekendt) at der kun var timer tilbage inden det var gået helt galt og barnet ville være dødt.

    Vi har ikke viden om hvem der går “for meget til læge” og derfor vil jeg ikke begynde at kritisere det; skal der spares, må man spørge lægerne, forhandle, tale sig til rette. Det skulle man også have gjort med lærerne. 🙂

  3. Jeg går og har altid gået ind for brugerbetaling hos lægen og har aldrig forstået, hvorfor det skulle være så forfærdeligt. Vi har altid skullet betale for tandlæger, fysioterapeuter, speciallæger … alt andet end netop de almentpraktiserende læger, faktisk.
    Man kan i vore dages elektroniske samfund sagtens administrere at undtage de mindrebemidlede som fx folke- og invalidepensionister. Hvorfor skulle lige gravide undtages for at betale?
    Selvfølgelig skal lægen have mere i løn end laboranten og sygeplejersken. Han har det største ansvar.
    Høvdingene skal have mere end indianerne – det kan jeg ikke have ondt af. De der tror, at alle er lige – enten lige dygtige eller lige begavede – har nok ikke helt ret, for det er vi ikke. Gudskelov 🙂

  4. Anette

    Jeg vil gerne kommentere. Jeg støtter i allerhøjeste grad lægerne – men jeg er meget uenig i at vi skal betale for at gå til læge. Det vil IGEN gå ud over kronisk syge – børnefamilier og de ældre. Jeg mener der er andre områder der i stedet burde spares på. Politikerne kan jo starte med at se på deres egne lønninger, pensioner, ægtefæller og børns goder.
    Den første reform politikerne lavede som forringede folks vilkår (altså den nuværende regering) var faktisk fleksjob – og førtidspensionsreformen som går rigtig hårdt ud over en i forvejen meget sårbar gruppe. Nå jeg håber ikke det bliver nødvendigt med en lægekonflikt.

    1. Jeg er enig med dig i at pengene burde kunne tages andre steder fra. Man kunne hæve selskabsskatten eller som du nævner, give rimelige lønninger til vores folkevalgte. Men da dette er ikke særligt sandsynligt at det sker, står vi overfor en situation der snart ikke er læger nok fordi der ikke er nogen af de yngre læger der ønsker at drive selvstændig forretning.
      Jeg mener godt man kunne lave en form for egenbetaling med et loft. Men jeg mener også at nogle grupper skal fritages for betaling; børn, gravide, pensionister og kronisk syge.
      Kan du iøvrigt forestille dig et regeringsindgreb overfor en hvilken som helst anden gruppe af selvstændigt næringsdrivende ? Den lokale købmand f.eks ?? Og jeg er rigtigt bange for at sådan et lovindgreb er på vej. Det gik jo glimrende overfor lærerne.

  5. Spændende emne, men jeg synes, det er utrolig svært at gennemskue, hvordan man bedst får rigets alt for få penge til at slå til. Ja, de praktiserende læger gør et fantastisk arbejde! Men hvad bør være gratis? Behandling af alle selvforskyldte skader? Er spændt på at læse kommentarerne du får …

    1. Jeg er også spændt på kommentarer, HVIS der kommer kommentarer 😉
      Dybest set mener jeg vist bare at det ikke er særlig dansk stil at ville bestemme over et liberalt erhverv (suk, og det siger jeg som engang var ræverød)

Der er lukket for kommentarer.